Uddannelse fastholder og motiverer voksne ledige og beskæftigede

AOF tilbyder forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning (OBU) til ledige og beskæftigede, og det er et hit og samtidig motiverer det til mere uddannelse og bidrager til fastholdelse af job eller studie. Det viser en ny tilfredshedsundersøgelse blandt deltagerne hos AOF, som kun har givet positiv respons.

En kursist, der har deltaget på et OBU kursus udtaler:

- Nogle af de barrierer, jeg havde sat op, er blevet formindsket, siden jeg startede – og det har åbnet rigtig meget for min fremtid.

AOF underviser i FVU og OBU i hele landet, hvor det både er studerende, ledige og beskæftigede som deltager i kurserne, så de kan blive bedre til at læse, skrive og regne. Kursisterne er bl.a. blevet spurgt til, om de har haft gavn af at deltage i kurset ift. den situation, som de er i, og tilbagemeldingerne har været overvældende:

- 92 % af respondenterne, som er under uddannelse mener, at de er blevet bedre rustet til at gennemføre den uddannelse, de er i gang med.

- 90 % af de deltagere, der er ledige mener, at de er blevet bedre rustet til at vende tilbage til et arbejde eller søge nyt arbejde i kraft af, at de har deltaget i et AOF kursus.

- 91 % af de beskæftigede mener, at de er blevet bedre til at udføre deres arbejde.

- 75 % af alle respondenter har lyst til at deltage i mere uddannelse.

Resultaterne viser, hvor vigtigt det er at styrke de almene færdigheder for ledige og beskæftigede og det samlet er en god investering for arbejdspladserne at sende deres medarbejdere på kursus. Mangel på grundlæggende færdigheder kan føre til manglende motivation for efteruddannelse. Samtidig påviser undersøgelsen også, at uddannelse er den bedste motivation til mere uddannelse.

En FVU kursist udtaler:

- Det har været rigtig givende. For mit vedkommende, så har jeg taget et skridt nærmere til at jeg vil læse videre. Så det har givet mig et boost at være her, for jeg troede ikke jeg var dygtig nok til at læse videre til pædagog. Men nu har jeg været til MUS hos min chef og fået grønt lys til at læse videre i september.

Undersøgelsens resultater overrasker ikke direktør i AOF Danmark, John Meinert Jacobsen:

- Der er mange tilbud i voksen – og efteruddannelsessystemet, men det er få, der kan motivere – både ledige, medarbejdere og virksomheder – og som kan hjælpe med at lave uddannelsesplaner, der er fleksible, og som tilpasser sig den enkeltes behov. Det har vi i AOF arbejdet målrettet med og vi er gennem vores tilbud med til at skabe vilje og engagement, som motiverer. Derfor er vi også rigtig glade for at kunne påvise, at arbejdet understøtter den politiske målsætning om, at flere danskere skal blive bedre til at læse, skrive og regne.

Lignende nyheder

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

17. marts 2023

I 2022 har AOF Job & Dansk hjulpet over 4000 voksne udlændinge i Syddanmark med at lære dansk.

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

20. februar 2023

AOF har i samarbejde med Scandic udviklet opkvalificeringsforløb til deres tosprogede medarbejdere, så de i lavsæsonen kan udvikle deres sprogkundskab ...

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

12. december 2022

På et hovedbestyrelsesmøde den 8. december 2022 blev Arbejdermuseet godkendt medlemskab i AOF Danmark.