Ledige stillinger i AOF Danmark

Her finder du en oversigt over ledige jobs i AOF Danmark. Udforsk dine muligheder for at blive en del af vores fællesskab og gøre en forskel!

Vi søger i øjeblikket:

Konsulent med blik for samarbejde, koordinering og in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se

Er du god til at få mennesker, idéer og opgaver til at hænge sammen? Har du politisk forståelse, stærke sam­ar­bejd­s­ev­ner og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation, et ministerium, en in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion eller lignende? Og trives du i en rolle, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig, og hvor du både skal koordinere, skrive, følge op og få gode idéer omsat til handling?

Så er du måske vores nye kollega i AOF Danmark.

Om stillingen

AOF Danmark søger en konsulent, der skal bidrage til vores in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se og være med til at styrke samarbejdet på tværs af AOF.

Du får en alsidig rolle med mange kontaktflader. Du kommer til at arbejde tæt sammen med AOF Danmarks ledelse og medarbejdere, AOF-regionerne, AOF’s medlemmer og en række eksterne sam­ar­bejds­part­ne­re og interessenter.

En vigtig del af jobbet bliver at understøtte det gode samspil mellem AOF Danmark og AOF-regionerne. Du vil deltage i møder og fælles samarbejder, følge op på drøftelser og beslutninger og være med til at sikre, at idéer og initiativer bliver grebet og ført videre.

Du skal derfor være typen, der ikke alene ser muligheder, men også naturligt tænker: Hvad gør vi så? Hvem skal involveres? Og hvordan får vi det til at ske? Derfor er det vigtigt, at du trives med omskiftelighed og kan bevare både overblik og handlekraft, når dagens prioriteringer ændrer sig.

Det kan eksempelvis være ved at samle input fra et møde og omsætte dem til et konkret oplæg, udarbejde en præsentation, koordinere et fælles initiativ eller sikre, at en beslutning bliver fulgt til dørs.

Samtidig bliver du en del af AOF Danmarks arbejde med in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se. Du skal bidrage til at sikre gode rammer for AOF’s aktiviteter og være med til at omsætte vores viden og erfaringer til relevante budskaber og initiativer over for be­slut­nings­ta­ge­re, sam­ar­bejds­part­ne­re og andre interessenter.

AOF tilbyder en bred vifte af un­der­vis­nings­mu­lig­he­der, herunder af­tensko­le­kur­ser, FVU-, OBU- og dan­skun­der­vis­ning. Vores aktiviteter styrker deltagernes kompetencer og muligheder – på ar­bejds­mar­ke­det såvel som i hverdagen.

Vi er en mindre me­d­ar­bej­der­grup­pe med forskellige fagligheder, og vi arbejder tæt sammen på tværs. I det daglige vil du indgå i et mindre team, som pt. består af tre medarbejdere og en stu­den­ter­med­hjæl­per. Du skal derfor have lyst til både at tage ansvar for dine egne opgaver og bidrage, når opgaver skal løses i fællesskab.

 

Dine opgaver vil bl.a. være at:

·       Bidrage til at omsætte AOF’s viden, erfaringer og ønsker til konkrete budskaber, oplæg og initiativer, der styrker AOF Danmarks in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se og position inden for relevante indsatsområder.

·       Deltage i møder med eksterne sam­ar­bejds­part­ne­re, ordførere og embedsværket med henblik på fx at drøfte fælles position/indsats ift. AOF’s in­ter­es­se­om­rå­der.

·       Forberede og deltage i møder og samarbejder med AOF-regionerne og bidrage til et tæt og konstruktivt samspil mellem regionerne og AOF Danmark.

·       Gribe idéer og input fra organisationen og omsætte dem til konkrete handlinger herunder koordinere tværgående aktiviteter, sikre fremdrift og opfølgning på fælles beslutninger.

·       Understøtte direktion og ledelse i forskellige tværgående opgaver.

·       Holde dig orienteret om relevante politiske dagsordener og bidrage til, at AOF bringer sin viden og sine perspektiver i spil de rigtige steder.

·       Opbygge og vedligeholde gode relationer til relevante sam­ar­bejds­part­ne­re og interessenter.

·       Bidrage til øvrige opgaver på tværs af AOF Danmark.

 

Vi søger en profil, der:

·       Har en relevant videregående uddannelse og gerne nogle års relevant er­hverv­ser­fa­ring.

·       Har erfaring fra en politisk ledet organisation, et ministerium, en styrelse, en in­ter­es­se­or­ga­ni­sa­tion eller lignende.

·       Har god politisk forståelse og kan navigere i en organisation med forskellige interesser og perspektiver.

·       Er god til at skabe struktur, overblik og fremdrift i projekter/arbejdsopgaver og diverse indsatser.

·       Er en god formidler og kan skrive klart og præcist samt udarbejde tydelige oplæg og præsentationer.

·       Er god til at samarbejde og skabe relationer på tværs af fagligheder, funktioner og or­ga­ni­sa­to­ri­ske niveauer.

·       Har blik for, hvornår en god idé skal gribes, og har lyst og evne til at være med til at føre den ud i livet.

·       Er initiativrig og handlekraftig og tager naturligt ansvar for at få opgaver fulgt til dørs.

·       Arbejder selvstændigt, men ved samtidig, hvornår det er vigtigt at inddrage andre.

·       Er om­stil­lings­pa­rat og trives med en bred op­ga­vepor­te­føl­je, hvor prioriteringer kan ændre sig, og nye opgaver kan opstå undervejs.

Kendskab til folkeoplysning og voksen- og ef­ter­ud­dan­nel­ses­om­rå­det er en fordel, men ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job med mulighed for at få indflydelse og arbejde tæt på både AOF’s in­ter­es­se­va­re­ta­gel­se, ledelse og landsdækkende samarbejde.

Du får en hverdag med stor variation og mange kontaktflader og bliver en del af et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på samarbejde, tillid og på at spille hinanden gode på tværs af kompetencer.

Der er plads til selvstændighed, og du får mulighed for at præge både dine egne opgaver og den måde, vi løser dem på.

Og så har vi Danmarks bedste kantineordning.

Arbejdssted: Molestien 7, 2450 København SV
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Løn: Løn og pen­sions­ord­ning ifølge gældende overenskomst.

Interesseret?

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket "Ansøg" senest d. 7. oktober.

1. samtaler forventes afholdt d. 22. og 23. oktober

2. samtaler forventes afholdt d. 28. oktober

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Elisabeth Ringgaard på elri@aof.dk, tlf.: 4188 7773.

Om AOF Danmark

AOF Danmark er landsforbund for alle AOF-regioner og afdelinger i landet, der leverer uddannelser, kurser, foredrag og debat til danskerne. AOF Danmarks opgave er bl.a. at varetage AOF’s overordnede interesser og bidrage til at sikre de bedst mulige ram­me­be­tin­gel­ser for AOF’s aktiviteter. Derudover koordinerer AOF Danmark en række landsdækkende indsatser og kampagner.