Ny aftale om onlineundervisning på plads i Sydjylland

Hovedparten af det tekniske personale hos Muehlhan A/S, som til dagligt arbejder på boreplatform, varetager arbejdsopgaver såsom rigning, stillads- og malerarbejde. Nu modtager de onlineundervisning fra AOF hjemmefra. Foreløbig drejer onlineundervisningen sig om fagene FVU Digital og FVU Engelsk.

 

Virksomhedsrettet og brancherelevant undervisning

Størstedelen af den daglige kommunikation i offshore branchen foregår på engelsk, og derfor giver det rigtig god mening at løfte medarbejdernes engelske sprogkundskaber, så de kan vende styrkede tilbage på arbejdspladsen.

”På den måde bliver undervisningen i FVU Engelsk specifikt tilrettelagt efter den virkelighed, de normalt udfører arbejdsopgaverne i”, udtaler Erik Schultz, som er chefkonsulent hos AOF Center Sydjylland og har kundekontakten.

Også FVU Digital er relevant for medarbejderne i Muehlhan A/S, da digitale værktøjer fylder mere og mere i de daglige aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om adgangen til sikkerhedsvejledninger og arbejdsbeskrivelser. Med undervisningen i FVU Digital kan kursusdeltagerne blive bedre til fx at afrapportere i Excel eller blive klædt på til at deltage i et skypemøde.

 

Tovejskommunikation

Onlineundervisningen afholdes via Microsoft Teams med 20 på hvert hold. En undervisningsgang foregår typisk ved, at underviseren holder et oplæg i halvanden times tid, hvorefter der bliver udstukket opgaver, som skal løses individuelt.

Men det er ikke kun underviseren, der får taletid. Via en chatfunktion kan kursusdeltagerne stille spørgsmål undervejs, som det også ellers ville have fundet sted ved traditionelle undervisningsformer med fysisk fremmøde.

”Aftalen om opkvalificering var stillet i udsigt allerede inden coronakrisen, da der er tale om en strategisk beslutning at uddanne medarbejderne”, siger Erik Schultz og fortsætter: ”På den måde kan man sige, at det er sket lidt held i uheld, og vi benytter os nu af lavsæsonen som følge af krisen til at få i gangsat undervisningen. Det er vores bidrag til, at samfundet forhåbentlig stabiliseres igen snarest muligt.”

Om onlineundervisning hos AOF:

AOF tilbyder gratis onlineundervisning til virksomheder, så medarbejdere kan vende styrkede tilbage på arbejdsmarkedet. Virksomheden får målrettet opkvalificering af medarbejderens kompetencer, som er med til at sikre, at medarbejderne kan leve op til de krav, som virksomheden stiller til dem. Undervisningen er gratis, og det vil være muligt at søge om lønrefusion, mens medarbejderen er under uddannelse i form af Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Er medarbejderen berettiget til SVU, får I 119 kroner i timen i refusion og i nogle tilfælde kan dette suppleres med midler fra kompetencefonde. Vi tilbyder følgende kurser for virksomheder: FVU Læsning, FVU Digital, FVU Engelsk, FVU Matematik, FVU Start samt ordblindeundervisning. Vi tilbyder også kurser for ledige.

For mere information kontakt forbundskonsulent Maj Ellegaard: meb@aof.dk / 22 52 37 73

Lignende nyheder

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

17. marts 2023

I 2022 har AOF Job & Dansk hjulpet over 4000 voksne udlændinge i Syddanmark med at lære dansk.

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

20. februar 2023

AOF har i samarbejde med Scandic udviklet opkvalificeringsforløb til deres tosprogede medarbejdere, så de i lavsæsonen kan udvikle deres sprogkundskab ...

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

12. december 2022

På et hovedbestyrelsesmøde den 8. december 2022 blev Arbejdermuseet godkendt medlemskab i AOF Danmark.