KL, 3F, FOA og Den Kommunale Kompetencefond hjælper ansatte

Mere end 500.000 danskere har så store udfordringer med at læse, at de har svært ved at læse simple tekster. Over en million danskere har udfordringer med it - færdigheder. Det er et stort samfundsmæssigt problem, men heldigvis bliver der allerede gjort noget ved det med projektet "Bedre til ord, tal og it", som KL, 3F, FOA og Den Kommunale Kompetencefond står bag. 

Mangelfulde færdigheder inden for it, matematik og læsning er en stor udfordring på mange arbejdspladser, hvor ansatte har svært ved at klare sige igennem arbejdsopgaverne. I 2015 gennemførte KL og FOA et pilotprojekt, som havde til formål at komme de berørte arbejdspladser til undsætning med kursustilbud i it, dansk og matematik. Projektet havde stor succes, og i 2017 kom 3F med ombord på projektet, som så blev udvidet til at varetage opgaven for yderligere 10 kommuner. 

AOF samarbejder med KL, 3F og FOA, og udover den fælles koordinering med arbejdsgivere og lønmodtagere, så er det AOF, der leverer undervisningen til de ansatte. 

Lene Cato fra AOF Nord fortæller: "AOF har helt overordnet været leverandør på projektet, hvor der bl.a. er blevet nedsat en styregruppe sammen med KL, 3F og FOA. Det har været en central rolle, hvor det at koordinere og tilrettelægge i forløbet har været vigtigt for at kunne køre projektet i Aalborg kommune". Hun fortæller videre, at forløbene har haft positiv betydning for ansatte, som pga. sprogbarrierer tidligere ikke har kunnet videregive en mundtlig meddelelse. 

Pædagogmedhjælper, Birthe Rasmussen, som har deltaget i et kursus hos AOF Nord fortæller, at hun har fået mere selvtillid og arbejdsglæde i andre ting i dagligdagen på arbejdspladsen, efter hun har været på et kursus og skriver i sin skriftlige evaluering: "Når jeg evaluerer ud fra bare 5 gange på kursus, hvor nye skuffer i min hjerne er kommet i brug, kan jeg mærke glæden i min hverdag. Specielt it er blevet lidt mere interessant og pludseligt ´ikke farligt´. Før mit kursus undgik jeg helst at gå ind på ´min institution´ (kommunernes database) eller på mailen. Jeg overbeviste altid mig selv om, at det ikke var på disse felter, at mine styrker lå. Jeg have et motto om ´at vælge mine kampe med omhu´. Så børnenes telefonnumre kunne jo altid findes på andre måder. Men det går ikke i fremtiden altid at få andre til at skrive en besked, eller få mine kollegaer til at logge ind på databasen for at finde de oplysninger, som jeg skal bruge. Så nu, gør jeg det selv!". 

Det er besluttet, at "Bedre til ord, tal og it" bliver et permanent tilbud fra 01.01.2018, så alle kommuner fremover kan tilbyde ansatte dette fine uddannelsestilbud.  

Lignende nyheder

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

17. marts 2023

I 2022 har AOF Job & Dansk hjulpet over 4000 voksne udlændinge i Syddanmark med at lære dansk.

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

20. februar 2023

AOF har i samarbejde med Scandic udviklet opkvalificeringsforløb til deres tosprogede medarbejdere, så de i lavsæsonen kan udvikle deres sprogkundskab ...

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

12. december 2022

På et hovedbestyrelsesmøde den 8. december 2022 blev Arbejdermuseet godkendt medlemskab i AOF Danmark.