Danskernes mentale sundhed har taget et kraftigt slag under coronapandemien - også for dem, der ikke rammes af sygdommen. Derfor er der behov for nye retningslinjer, der skal sikre, at pressede danskere har mulighed for at indgå i et fællesskab og tale om deres bekymringer.

Udenfor blæser det. Det regner. Og når vi søger ly for regnen inden døre, skal vi have mundbind på.

Vi må heller ikke længere ses med alle de mennesker, der sørgede for at bringe sol og varme ind i vores liv.

Det tærer på os, og befolkningen er ved at blive godt coronatrætte og coronaslidte, for de nye restriktioner sætter store begrænsninger for vores sociale liv.

Et større fokus på den mentale sundhed
Covid-19 skal tages meget alvorligt, for det er en farlig sygdom, som vi ikke må undervurdere.

Men mange danskere, der ikke bliver ramt af corona, bliver alligevel påvirket. Ikke fysisk, men mentalt.

De allerede ensomme sidder derhjemme, og de bliver kun mere ensomme, og jeg bliver som folkeoplysningsansvarlig bekymret for befolkningens mentale sundhed. 

Det savner jeg et større fokus på.

Da Danmark lukkede ned i foråret, blev mange aktiviteter selvsagt aflyst.

I stedet igangsatte vi nye samfundsnyttige initiativer og imødekom dermed de nye behov, som samfundet havde, og som samfundet fortsat har brug for. 

Onlineundervisning til virksomheder og til ledige blev hurtigt et stort behov. Onlinedebatter med politikere, økonomer, historikere med mere har været et andet og nødvendigt fokus for os i en tid, hvor vi ikke kunne samles, som vi plejer.

Endvidere blev der også gennemført onlineundervisning i madlavning, bevægelse og fællessang, og mange danskere deltog hjemme fra deres stuer.

Forsamlingsforbuddet rev tæppet væk under aftenskolerne
I samarbejde med Nationalmuseet startede vi med at indsamle covid-19-fortællinger fra et lukket Danmark, som skal være med til at sikre bevaring for eftertiden, bidrage til en bedre forståelse af menneskelige handlemønstre samt udvikle forskning og formidling om indsamlingens temaer set i et langt kulturhistorisk perspektiv. 

Mens vi holdt afstand, engagerede, uddannede og oplyste vi befolkningen, mens vi så frem til, at vi snart igen kunne se hinanden i øjnene, når vi kom ind i efterårssæsonen.

Sådan blev det ikke, og nu er tæppet revet væk under både kursister og aftenskolerne.  

Med et forsamlingsforbud på ti personer må der maksimalt være ni deltagere og en underviser på et hold.

I praksis betyder det, at alle planlagte hold i efterårssæsonen med flere deltagere enten skal aflyses eller bede kursister om at melde fra til fordel for en anden. Hvordan vælger man? Hvem skal blive hjemme? 

Et tab for fællesskabet
Ifølge Kulturministeriets nye retningslinjer må der være op til 500 personer, hvis deltagerne sidder ned på faste pladser med retning mod en scene eller lignende.

Men det er vanskeligt at finde rundt i regeljunglen, og i visse kommuner tolker man reglerne langt strammere, så der til for eksempel debatmøder maksimalt må være 50 personer. Hvem skal sætte grænsen? 

Udover at folkeoplysningen med de gældende regler og lovgivning lider et stort økonomisk tab, så går det i sidste ende ud over deltagerne, som har glædet sig til at lære noget nyt og igen indgå i et fællesskab. 

Jeg er ikke i tvivl om, at situationen med covid-19 er alvorlig, men vi må ikke glemme, at den ikke blot skader fysikken.

Behov for nye retningslinjer
Ifølge WHO er stress og depression en af de største sygdomsfaktorer i de vestlige lande, hvor knap mere end 700.000 danskere har problemer med den mentale sundhed.

Det tal er givetvis steget kraftigt under coronakrisen.

En pandemi skaber usikkerhed og frygt, og ingen ved endnu, hvornår denne pandemi slutter, eller hvordan fremtiden ser ud.

Derfor er det yderst vigtigt, at vi får retningslinjer, der kan sikre, at foreningerne i denne krise kan være det sted, hvor pressede danskere kan indgå i et fællesskab og tale om deres bekymringer.

Jeg vil derfor appellere til, at Kulturministeriet giver mulighed for at mødes mere end ti personer, så længe afstandskrav og de velkendte hygiejneforhold overholdes. 

På den måde kan vi sikre, at vi danskere får lov til at holde sig fysisk og mentalt aktive.

Debatindlæg af adm. direktør i AOF Danmark, John Meinert Jacobsen. Bragt på altinget.dk 25. november.