Fodboldlandsholdene, Det Kongelige Teater og Roskilde Festival er alle repræsenteret i det genstartsteam, der "skal understøtte genåbningen af Danmarks kultur- og idrætsliv," som kulturminister Joy Mogensen (S) kort før jul præsenterede.

De institutioner udgør for mange ressourcestærke danskere en central del af kulturlivet, og derfor har vi i AOF intet at udsætte på deres deltagelse.

Men genstartsteamet, der har fået 50 millioner kroner til at sikre kulturlivet efter corona, har en meget stor mangel. For de forskellige deltagere repræsenterer udelukkende brancher, hvor danskerne er med som tilskuere, og jeg savner, at de mange kulturelle begivenheder, hvor danskerne faktisk deltager i aktiviteten, også var repræsenteret i teamet.

At man fra politisk hold så bort fra foreningslivet i sammensætningen, er for os at se et udtryk for manglende respekt for vores brugere, og op til genåbningen 1. marts var det desværre også svært at øjne et politisk fokus på vores stolte foreningstraditioner.

Ja, det er skønt, at politikerne igen har gjort det muligt for vores børn at komme til blandt andet fodbold og spejder, men det er langtfra nok, og jeg håber meget, at politikerne vil prioritere foreningslivet i næste genåbning, for der er behov for at styrke de små fællesskaber i hele Danmark, som alle kan deltage i.

Derfor burde folkeoplysning og fællesskabsfremmede aktiviteter også have været en del af genstartsteamet, og så havde genåbningen måske set anderledes ud.

Vores psykiske trivsel skranter
Coronakrisen har placeret os i midt i et omfattende socialt eksperiment.

Vi kan ikke skabe meningsfulde oplevelser med hinanden over sport, kulturelle arrangementer og kurser. Det gør os mere ensomme. 

Allerede inden coronakrisen ramte os, havde mere end 700.000 danskere problemer med den mentale sundhed. Det antal er givetvis steget voldsomt under coronakrisen.

De unge, der ikke må komme i klasseværelset, kæmper for at opretholde motivationen til at lære, hvilket kan skade deres udvikling.

Børnetelefonen modtager for tiden rekordmange opkald, antallet af henvendelser om selvskade og spiseforstyrrelser er steget voldsomt, anmeldelse om vold mod kvinder og børn er steget, og Ældre Sagen advarer om, at nedlukningen medfører stigende ensomhed blandt de ældste danskere.

Danskerne lider mentalt, og det forringer både selvværd og livskvalitet. Foreningslivet er en essentiel del af løsningen, der kan få befolkningen genrejst mentalt.

Genstarten af kultur- og idrætsliv skal styrke de nære fællesskaber og favne alle danskere
Ovenpå en pandemi, der har tvunget os fra hinanden, vil nære, lokale fællesskaber og aktiviteter være som manna sendt fra himlen.

Det vil medføre sundere, gladere mennesker, der er mindre ensomme og som deltager mere i samfundet. Det er uanset, om det er et kursus i wienervals, et debatarrangement om russisk arkitektur eller en fælles tur i skoven efter kantareller.

Regeringens har en krigskasse på 9,2 milliarder kroner til at bringe Danmark gennem krisen. Der bør være ressourcer til at styrke folkeoplysningen og de nære fællesskaber. 

Vi mener, at man – i et forsøg på at genrejse vores mentale sundhed – blandt andet bør indføre et fradrag målrettet køb af foreningsaktiviteter, der kan få danskerne til at søge fællesskabet. Fradraget vil synes begrænset for mange, men det vil gøre en stor forskel for de danskere, der har færrest midler.

Så kære Joy Mogensen, husk, at genstarten af dansk kultur- og idrætsliv også omfatter de mindre, nære fællesskaber, som foreningsliv og folkeoplysning udgør.

De hjælper mennesker tilbage til samfundet og løfter os ud af ensomhed. De giver os mulighed for at engagere os og binder alle danskere sammen på tværs af landsdele og social baggrund.

Lad os sammen komme i gang med arbejdet.

Debatindlægget er bragt på Altinget d. 11.03.21, af adm. direktør John Meinert Jacobsen