Danskerne skal lære at fange antidemokratiske signaler på nettet

Lisbeth Knudsen, chefredaktør på Mandag Morgen opfordrer til en debat om det danske demokrati med hashtagget #respektdemokratiet. Berlingske og Altinget har lavet undersøgelser om henholdsvis folketingspolitikere og lokale politikere og konklusionen er desværre den samme: Flere oplever chikane, hadefulde beskeder og trusler på livet. Lisbeth Knudsen spørger, hvad det egentlig lige, vi har gang i her i det danske demokrati. Jeg kunne ikke være mere enig i hendes spørgsmål.

Skader sociale medier vores demokrati?
Ifølge filosoffen Jürgen Habermas teori om den borgerlige offentlighed, så skal borgere indgå i meningsudvekslinger om fælles bedste gennem det gode argument, og det er den måde hvorpå man også kan udvikle demokratiet. På den baggrund synes sociale medier også at være et rigtig godt værktøj for demokratiet. Flere danske politikere da også bruger i stigende grad de sociale medier for at komme i kontakt med deres vælgere eller mulige vælgere ved at indgå i dialog. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, som er en rigtig god formidler på de sociale medier modtog i 2017 Altingets Ting-pris for sin kommunikation på de sociale medier. Lars Løkke Rasmussen formår nemlig at skabe dialog, lytte til borgerne og dele sine tanker. Kontrasten til den gode dialog er dog f.eks. når politikere lukker deres Facebook profil, fordi de bliver chikaneret og truet, som desværre har været tilfældet med bl.a. Søren Espersen fra Dansk Folkeparti og Winnie Grosbøll fra Socialdemokratiet.

Flere eksperter og politikere har også slået alarm, især efter at de russiske aktører over en to årig periode påvirkede det amerikanske præsidentvalg med 80.000 indlæg til 126 millioner amerikanere. Facebook har for nylig udgivet en serie blogindlæg bl.a. i samarbejde med en række eksperter, hvor de undersøger hvilken betydning sociale medier har for samfundet og demokratiet. Her indrømmer de, at sociale medier kan true demokratiet, hvis det bliver misbrugt. ”Jeg er ikke blind over for de ødelæggelser som internettet kan forårsage ved et velfungerende demokrati”, skriver Samidh Chakrabati, der er Facebooks chef for medborgerligt engagement. ”I bedste fald lader sociale medier os udtrykke os selv og skride til handling. I værste fald lader de folk sprede misinformation og underminere demokratiet. Jeg ville ønske, at jeg kunne garantere, at det positive opvejer det negative, men det kan jeg ikke”, skriver han.”

Det er en stor indrømmelse fra Facebook, som dog ikke har nogle konkrete løsninger endnu. Og hvad så?

Danskerne har brug for demokratisk digital dannelse
Vi har aldrig været mere uddannede eller haft nemmere adgang til nyheder og data end vi har i dag. Men det til trods, så mangler danskerne demokrati digital dannelse.

Sociale medier er i dag blevet til anti – sociale medier, hvor man skriver grimt og truer hinanden og tænker ikke over, hvilken effekt det har. Jeg tror dog ikke, at det handler om, at danskerne ikke respekterer demokratiet, men jeg tror grundlæggende at det er fordi, at der er rigtig mange, der  er digitale analfabeter. Hvad er det for en takt og tone man skal have på internettet?

I den virtuelle samtale på internettet, som kun har eksisteret i lidt over 10 år, har man ikke mulighed for at se hinanden i øjnene, eller aflæse kropssprog og mimik. Man skal i stedet sige sin mening gennem en masse støj, og der er mange, der ikke forstår, hvilke konsekvenser det kan have.

Hvem har egentlig ansvaret for den dårlige opførsel og mangel på digital demokratisk dannelse til at kunne begå sig på internettet?  Det har vi alle.

Folkeoplysning er løsningen
Folkeoplysningen og aftenskolerne har i mange år været en af grundstenene for vores demokrati, for i et sundt demokrati dannes borgerne gennem refleksiv læring og den frie dialog med andre borgere.

Det folkeoplysende læringsrum er demokratisk dannende, her er kritisk sans og antitotalitær tankesæt ikke kun lovlige, men en naturlig del af undervisningen.

Danskerne forventes at kunne tage et selvstændigt kritisk standpunkt også ift. magthaverne. Man skulle umiddelbart tro, at den øgede adgang til information og viden gennem de sociale medier ville betyde et styrket demokrati. Men uden en reel refleksiv og lærende dialog mellem mennesker gennem det talte sprog, skaber sociale medier og den massive strøm af online information ikke i sig selv demokratisk dannelse.

Det bliver derimod en konkurrence i hvem, der kan råber højest, især hvis medieproduktionen samtidig styres af, hvilke historier eller nyheder, der er økonomisk mest rentable.

I en tid med symbolpolitik og øget politisk populisme, bliver folkeoplysningen og public service sat under stort pres. Men vi har brug for flere arenaer, hvor især den digitale demokratiske dannelse kan trænes og dyrkes, så vi får en oplyst befolkning, der kan få øje på antidemokratiske signaler, inden det er for sent. For nogen kan det komme som en overraskelse, men AOF gør allerede en forskel via vores aftenskoler.

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 17.02.18

Lignende nyheder

DEBAT: Politikerne gambler med befolkningens mentale sundhed

DEBAT: Politikerne gambler med befolkningens mentale sundhed

25. november 2022

Danskernes mentale sundhed har taget et kraftigt slag under coronapandemien - også for dem, der ikke rammes af sygdommen.

Styrk folkesundheden gennem folkeoplysning

Styrk folkesundheden gennem folkeoplysning

4. april 2022

Læs Direktør John Meinert Jacobsens indlæg om hvordan folkeoplysningen styrker folkesundheden.

Alle voksne skal med nu

Alle voksne skal med nu

25. oktober 2021

18 konkrete forslag til at forbedre danskernes grundlæggende færdigheder.