Coronakrisen har vist, at der er behov for at opkvalificere flere

Ledigheden voksede stødt under coronakrisen til trods for, at der har været flere forskellige hjælpepakker og en trepartsaftale om midlertidig lønkompensation. Derfor er der behov for at opkvalificere flere – og ikke kun ledige, som der bliver lagt op til af regeringen i finanslovsforslaget.

”Der skal sættes skub i økonomien, og derfor er der også brug for at investere mere i at styrke kompetenceudviklingen af de beskæftigede. Det vil øge både den enkeltes jobsikkerhed og er en investering i virksomhedernes konkurrenceevne”, siger John Meinert Jacobsen, adm. direktør i AOF Danmark.

Regeringen har også præsenteret en ny trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordeling, som skal forebygge fyringer ved, at medarbejderne skal dele arbejdet og forhøje dagpengesatsen.

”Jeg forstår ikke, hvorfor der i aftalen ikke er lagt op til, at man fx kan deltage i opkvalificerende kurser i hjemsendelsesperioden”, siger John Meinert Jacobsen.

Under coronakrisen udviklede AOF onlineundervisning til virksomheder, så de kunne give deres hjemsendte medarbejdere et virtuelt kompetenceløft. Kursister og underviser var ikke fysisk til stede i samme lokale, men undervisningen blev tilpasset den enkelte medarbejders niveau.

”Vi havde stor succes med vores online undervisning, som også viste, at der er et stort behov for et løft af de almene kompetencer. Medarbejderne blev styrket. Samfundet har mulighed for at komme tilbage på sporet igen, men det kræver, at vi sætter skub i opkvalificering af de almene kompetencer til bl.a. hjemsendte medarbejdere og ledige. Det bør være en naturlig del af en ny finanslov, efter så stor en krise”, pointerer John Meinert Jacobsen.

Fakta om AOF’s onlineundervisning:

Nedlukningen af Danmark betød, at mange virksomheder var nødsaget til at hjemsende medarbejderne. I perioden 15. marts til 30. maj 2020 modtog mere end 4300 hjemsendte og ledige onlineundervisning hos AOF. Herunder forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, danskuddannelse og aftenskolekurser. Et udsnit af deltagerevalueringen viser, at 77% af kursisterne synes godt eller meget godt om onlineundervisningen.

 

Lignende nyheder

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

Fra tegnsprog og tolk til samtale på dansk: Mere end 4000 voksne udlændinge har på et år fået danskundervisning hos AOF Job & Dansk

17. marts 2023

I 2022 har AOF Job & Dansk hjulpet over 4000 voksne udlændinge i Syddanmark med at lære dansk.

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

Scandic udvikler medarbejderne i lavsæson og nyder godt af danskundervisning hos AOF

20. februar 2023

AOF har i samarbejde med Scandic udviklet opkvalificeringsforløb til deres tosprogede medarbejdere, så de i lavsæsonen kan udvikle deres sprogkundskab ...

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

Arbejdermuseet bliver medlem af AOF Danmark

12. december 2022

På et hovedbestyrelsesmøde den 8. december 2022 blev Arbejdermuseet godkendt medlemskab i AOF Danmark.