Aftenskolerne bløder, mens bibliotekerne skummer fløden

Det samlede udlån fra bibliotekerne er dalende, og som konsekvens heraf bliver der bl.a. destrueret bøger, så der også kan gøres plads til flere mennesker og flere aktiviteter. Men er det virkelig en biblioteksopgave at tilbyde gratis kurser i madlavning, strikkekurser, spraymaling og fluebinding?

I mange kommuner udsender bibliotekerne et stort glittet program med en vifte af gratis aktiviteter, som lige så godt kunne foregå i en aftenskole. Forskellen er dog, at aftenskolerne har deltagerbetaling, der med årene bliver højere, da det kommunale tilskud kun dækker 1/3 af lærerlønnen – resten dækkes ind af deltagerbetalingen, som også er et lovkrav i folkeoplysningen. Bibliotekerne kan derimod udbyde mange gratis arrangementer, da de har et højere kommunalt tilskud. Er det fair konkurrence?

I Høje –Taastrup er aftenskolerne lukningstruede, da der foreligger et spareforslag om at reducere tilskuddet til folkeoplysende voksenundervisning. Pengene skal findes ved at halvere det kommunale tilskud til aftenskolerne, så de fremover kun får dækket 1/6 af de samlede udgifter. Det vil betyde, at aftenskolerne vil være nødsaget til at hæve priserne, gevaldigt, på kurserne, undervisere vil forsvinde og det vil betyde, at kursisterne vil blive væk. Men hvorfor skal man egentlig også deltage i et aftenskolekursus, når bibliotekerne tilbyder mange af de samme typer af kurser, helt gratis – fordi de bl.a. får et højere kommunalt tilskud?

Kommunerne har desværre en presset økonomi. Fra 2002 – 2017 er den kommunale støtte til aftenskolerne faldet med 47,8 %, til trods for, at aftenskolerne har rigtig gode tilbud og gør rigtig meget for deltagernes mentale sundhed, sociale fællesskaber og samtidig er en samfundsøkonomisk investering. (jf. rapport fra Videncenter for Folkeoplysning, 2016)

Men hvis kommunerne virkelig ville spare, så burde de bruge aftenskolerne. Hvis folkeoplysningsloven bliver brugt aktivt, så man stiller krav i frikommuneforsøg til, hvad der kan løftes over af opgaver til den folkeoplysende voksenundervisning. For hver gang kommunen bruger en krone, så bruger borgene to kroner på det samme. Læg hertil den statslige medfinansiering som oplysningsforbundene kan tage med sig i forhold til læringsaktiviteter, der ikke er indrammet af de kommunale læringsmål.

Politikerne bør overveje at bringe biblioteksdriften i udbud og lade folkeoplysningen byde ind på opgaven. Hvis ambitionen er at bringe folk sammen om andet end bøger og aviser, så er det sikkert, at i den folkeoplysende voksenundervisning findes dels den billigste administration i landet til at administrere mødet mellem mennesker, men oplysningsforbundene ville sikkert også kunne sikre en langt billigere drift af kommunens bibliotek.

I AOF ser vi gerne et stærkere samarbejde med bibliotekerne, men det fremmes ikke ved at udvide folkebibliotekernes formål, men snarere præcisere, hvad de ikke skal tage sig af, og hvor de kan og bør søge et udvidet samarbejde.

Debatindlægget er bragt på Vifo.dk, d. 5 oktober 2018. Find det her

Lignende nyheder

DEBAT: Politikerne gambler med befolkningens mentale sundhed

DEBAT: Politikerne gambler med befolkningens mentale sundhed

25. november 2022

Danskernes mentale sundhed har taget et kraftigt slag under coronapandemien - også for dem, der ikke rammes af sygdommen.

Styrk folkesundheden gennem folkeoplysning

Styrk folkesundheden gennem folkeoplysning

4. april 2022

Læs Direktør John Meinert Jacobsens indlæg om hvordan folkeoplysningen styrker folkesundheden.

Alle voksne skal med nu

Alle voksne skal med nu

25. oktober 2021

18 konkrete forslag til at forbedre danskernes grundlæggende færdigheder.