Yoga med let hensyn
Dette hold er for dig, der har brug for lettere hensyn. Det kan være din skulder, knæ e.l. der driller, alderen har gjort dig slap og usmidig, du er stresset eller har andre lettere behov for hensyn. For på dette hold laver vi både traditionelle yogastillinger og yogaflows. Du vil opleve både at få sved på panden, men også få nogle gode dybe stræk. Derfor forventes det også, at du selv kan komme op og ned fra gulvet, at du kan sidde på gulvet med hjælp fra puder og lignende, og at dine udfordringer ellers ikke er for store.
Da det er et hensynstagende hold bliver der taget hensyn til dine behov og passet godt på dig.
Medbring: Yogamåtte & tæppe
Kursusdetaljer
1.500 kr./person
Underviser
Jonas Dunkan
Mit navn er Jonas Dunkan, og jeg underviser i yoga hos AOF på Amager og i Rødovre.
Siden 2021 har jeg undervist i yoga på fuldtid. Med udgangspunkt i min 800-timers uddannelse fra Dansk Yoga, der lægger vægt på præcis formidling og differentieret undervisning skaber jeg gode rammer for at alle kan få en god oplevelse – uanset niveau.
Jeg har altid haft en stor interesse for idræt og bevægelse. Tidligere dyrkede jeg håndbold og gymnastik, men yoga gav mig noget mere – en balance mellem fysisk styrke og mental ro, som jeg længe havde søgt. Jeg indså, at det vigtigste for mig er at have ro i sindet. Det er her jeg trives bedst.
Som yogalærer brænder jeg for at hjælpe mine elever med at finde fokus og ro i deres liv. Med erfaring i at navigere i indre uro arbejder jeg med værktøjer som åndedræt og kropsbevidsthed for at skabe balance og styrke – og forhåbentlig stilne sindets bevægelser for en stund.
1.500 kr./person
Tilmeld venteliste