Få pladser

Hensyntagende yoga (H) Silkeborg

Vær med på et hold, hvor der bliver taget hensyn til dig og dine begrænsninger. Nyd de blide bevægelser, hvor vi møder kroppens energi med fokus på åndedrættet. Vores opvarmning er let på enten gulv eller stol, og bagefter laver vi rygøvelser og blide stræk i stående og liggende stillinger.

Kurset slutter af med en afspænding, hvor vi trin for trin går gennem hele kroppen og tapper ind i en total afslapning. Du går fra timen med ny energi og fornyet styrke i kroppen.



Kursusdetaljer

Yogahuset i Centrum, Tværgade 24, 8600 Silkeborg
Mandag, 12:50 - 14:20
34 lektioner, 17 mødegange
Mandag 13. januar, 2025
Hold nr.: 7425104031

1.580 kr./person

1 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Dorthe Dalgas

Jeg startede min yoga rejse som teenager i 80’erne og har siden da løbende styrket min viden og forståelse med uddannelser, retreats og internationale kurser. Jo mere jeg lærer, jo mere forstår jeg, at yogaen er et livsstudie, og jo mere nysgerrig bliver jeg efter at lære mere.
Yogaen er for mig en leveform, og den ser på mennesket som en helhed. Yogaen tilbyder igennem fysiske asanas (stillinger), pranayama (vejrtrækning), mindfulness, sutras(læretekst) og meditation redskaber, der gør det lettere at håndtere daglige pro­blem­stil­lin­ger og dét at være menneske.
Jeg har tilbragt de sidste 25 år i USA, hvor jeg er yogauddannet med baggrund i Iyengar, Intergral Yoga og Yin Yoga. Jeg har undervist i yoga for stress management, gigt, stoleyoga, yin, hatha, restorativ, yoga Nidra og meditation på blandt andet hospitaler, brandstationer, plejehjem og i kommuner. Jeg brænder for at undervise i den blide og mindfulde yoga, da jeg føler, det er dér, man lærer at være tilstede i øjeblikket og har tid til at nå at mærke sig selv.
Jeg har anvendt yogaen som be­hand­lings­form til at håndtere fysiske skader og spændinger såvel som psykiske udfordringer såsom stress, angst og depression.
Yoga for mig handler om at skabe forening, fred og harmoni imellem body og mind. Yoga handler om at finde ind til kernen og om at hvile i sig selv. At accepterer dén, man er, som man er i det givne øjeblik.

1.580 kr./person

Tilmeld kursus