
750 kr./person
Blid Hatha og Yin
Blid Hatha & Yin Yoga – en skøn forening af bevægelse og
fordybelse
På dette yogahold får du en skøn blanding af bevægelse og stilhed. Vi kombinerer
to dejlige yogaformer, nemlig Hatha og Yin.
I en hverdag med mange indtryk har vi brug for både at mærke vores styrke og
evnen til at give fuldstændig slip. På dette hold skaber vi et rum, hvor der er
plads til begge dele.
Undervisningen begynder hver gang med en meditation og udvalgte åndedrætsøvelser.
Vi starter typisk med Hatha Yoga, som er den aktive del. Her arbejder vi med klassiske yogastillinger, der har fokus på stræk, styrke og balance. Vi koordinerer åndedræt og bevægelse og skaber derved ro og nærvær.
Herefter overgiver vi os til Yin Yogaens beroligende univers. Her foregår øvelserne primært liggende eller siddende, og vi holder strækkene i flere minutter. Det giver dig mulighed for at arbejde dybt i kroppens bindevæv, mens nervesystemet får lov til at falde helt til ro.
Klassen slutter af med en afspænding.
Hvem kan deltage?
Dette hold er for alle – uanset om du er øvet yogi eller aldrig har prøvet yoga før.
Undervisningen tilpasses den enkelte, og der er plads til alle kroppe. Det vigtigste er din lyst til at gøre noget godt for dig selv i et trygt og uformelt fællesskab.
Kursusdetaljer
750 kr./person

Underviser


