VentelisteIgangværende

Hatha Yoga - Hensynstagende

Hatha yoga er en rolig og stimulerende fysisk og åndelig praksis, og er den mest udbredte og traditionelle form for yoga. Undervisningen er baseret på den gamle, klassiske Hatha yoga hvor der både vil være ån­de­drætsø­vel­ser, fysiske stillinger og afspænding.
Vi starter altid med Savasana der er en hvilestilling hvor kroppen får lov til at lande på måtten. Det er vigtigt at man ikke sammenligner sig med andre, da yoga kan udføres på mange forskellige måder og vores kroppe er forskellige både pga. det vi laver i vores hverdag og ren anatomisk.
Øvelserne er sat sammen så alle kan være med i det tempo/niveau de er på og der vil være en grundig gennemgang af hver øvelse og mulighed for at hjælpe den enkelte hvis der er særlige hensyn at tage. Der vil blive vist alternativer til alle stillinger, hvis der er elever der er udfordret og har brug for at lave øvelserne på en anden måde.

Undervisningen vil foregå i et roligt tempo og der vil også være indlagt flere omgange Savasana imellem de andre stillinger så kroppen kan slappe af og pulsen falde til ro inden den næste stilling.
Harmoni, ro og balance er grundtemaerne i Hatha yoga, og regelmæssig praksis medfører markant øget overskud og velbefindende både fysisk, åndeligt og mentalt. Det kan anbefales at give yogaen mulighed for at lande i krop og sind, for derefter at kunne finde det fulde udbytte af praksis så man vil kunne tage det med sig i sin hverdag.

Medbring måtte, tæppe og tøj du kan bevæge dig.

For spørgsmål kan du kontakte underviser på: info@yogaerforalle.dk

BEMÆRK: at dette hold er et hensyntagende hold.
Du skal derfor ved tilmelding på dette hold udfylde en tro & love erklæring, som bekræfter dit behov for denne hensyntagende undervisning. Deltagelse på holdet kan ikke ske, hvis denne erklæring ikke bliver underskrevet.

Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@csk.aof.dk eller tlf.: 92901080. Mandag-torsdag (10-12)

Hvis du vil tilmelde dig et hold mere end 14 dage efter start, kan du kontakte os på 92 90 10 80 eller aftenskole@csk.aof.dk for at få en reduceret pris.


Kursusdetaljer

Sandbjerg Fritidslokaler, Møllevangen 15, 3660 Stenløse
Onsdag, 17:00 - 18:40
12 lektioner, 6 mødegange
Onsdag 6. november, 2024
Hold nr.: 1024204025

685 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

Ann-Stina Brinkmann

Jeg er uddannet fra Kula Yoga i Værløse med 200 timers Hatha Yoga RYT-certificering og 100 timers Yin Yoga.
Udover yogaen er jeg uddannet pædagog i 2001 og har arbejdet indenfor special området siden jeg blev uddannet.
Arbejder lige nu med unge på STU (særlig tilrettelagt ung­doms­ud­dan­nel­se) og bruger her yogaen som et redskab i deres udvikling og vejen til at de kan lære sig selv bedre at kende.

Min passion er, at alle kan lave yoga og underviser efter dette princip, så alle kan føle sig velkomne.
Glæder mig til at vise hvad yoga kan gøre for dig, din krop og sind i en ellers travl hverdag.

685 kr./person

Tilmeld venteliste