SMART Training - Leg din hjerne stærkere - hensyntagende

Giv din hjerne et boost med SMART Training - det er et hensyntagende hold

Ligesom du kan holde dine muskler ved lige med træning, kan du holde hjernen i gang ved løbende at give den nye udfordringer, der kræver koncentration og fokus.
Træningen består af øvelser, aktiviteter og lege, hvor vi har fokus på at sætte kroppens bevægelser, kroppens sanser og hjernens logiske evne i spil på en gang. Dette styrker din hukommelse og koncentration samtidig med, at du træner din balance og koordination.
Øvelserne er ikke fysisk krævende, men din hjerne kommer på hårdt arbejde.
Alle kan have gavn af træningen uanset alder. Der vil på alle hold være fokus på det sociale aspekt samt, at det skal være sjovt for os at træne sammen.
Vælg SMART Training fordi træningen indeholder elementer, der kan være med til at:
" Forbedre din kon­cen­tra­tions­ev­ne
" Forbedre din hukommelse og opmærksomhed
" Styrke din balance og koordination
" Gøre dig bedre til at skabe overblik og strukturere komplekse opgaver
" Styrke din indlæringsevne
" Gøre dig bedre til at træffe beslutninger
" Forbedre dit samsyn (øjnenes samarbejde), så du bedre kan styre og time dine bevægelser
SMART Training undervisningen inddeles i henholdsvis almindelige hold og hensyntagende hold:
På et normalt hold er I minimum 11 på holdet og er for kursister uden behov for særlige hensyn.
På et hensyntagende hold har du brug for de særlige hensyn din situation kræver. Her arbejdes der primært på stol og i et roligt tempo. I er mellem 5-7 på holdet.
Fælles for begge holdtyper er den lattermilde stemning i en sjov og anderledes træning.

Sanne Dam Nielsen
Psykomotorisk Terapeut og SMART Trainings Instruktør

Kursusdetaljer

Tårnby Skole, Sneserevej 10, 2770 Kastrup
Torsdag, 14:00 - 15:10
6 lektioner, 4 mødegange
Torsdag 9. januar, 2025
Hold nr.: 8725104126

420 kr./person

7 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Sanne Dam Nielsen

Jeg har været ansat hos AOF-Amager siden 1999. Her arbejder jeg bredt og alsidigt - på almindelige og hensynstagende hold - med den menneskelige krop i bevægelse. Arbejdet med kroppen foregår indenfor rammerne af Den Psykomotoriske Te­ra­pe­utud­dan­nel­se.

Efter at have læst Etnografi ved Århus Universitet et par år, uddannede jeg mig til Psykomotorisk Terapeut i 1992. Siden har jeg videreudviklet min faglige kompetence indenfor mu­sik­for­stå­el­se og bevægelse, bevægelse og kroniske smerter, kroppen og stemmen og den kropslige udfoldelse i vand, samt vok­se­nun­der­vis­nin­gens pædagogik (Kbh.'s åbne universitet 1995).

Jeg holder løbende mine kompetencer ved lige indenfor: Be­væ­gel­ses­kva­li­te­ten i den kropslige udfoldelse - herunder kroppens udfoldelse i vand. Hverdagens be­væ­gel­ses­mu­lig­he­der, med udgangspunkt i det enkelte individ. Bevægelse i naturen (herunder stavgang). Temaområder indenfor hensynstagende undervisning(Kol, fibromyalgi, knogleskørhed m.m.), Sygdom/sundhed. Kroppens indre balance, ernæring og vitaminer/mineraler.

420 kr./person

Tilmeld kursus