Hensyntagende Yoga

Hensyntagende Yoga  

Har du nedsat funktion, fysisk eller psykisk, og har du lyst til at arbejde med fysiske yogaøvelser?

Yogaen kan give dig øget be­væ­gel­ses­fri­hed, styrke, smidighed og glæde i kroppen.

Vi starter stille og roligt med små øvelser og grundlæggende yogastillinger, som du lærer at udføre med venlig opmærksomhed. På den måde udvikler du større kro­ps­be­vidst­hed, og du kan blive mere klar over din egen tilstand. Yoga kan hjælpe dig at give slip på mu­skel­spæn­din­ger, uro og stress. Du lærer at bruge dit åndedræt mere roligt og dybt, og kan opleve at få mere energi og færre smerter. Yoga virker både samlende og udrensende, og du styrker din fordøjelse og dit immunforsvar.

Vi træner på små hold og din underviser vil støtte dig i at tilpasse bevægelserne efter dit behov og din individuelle kapacitet. De fleste yogastillinger kan gøres både lettere eller sværere. I yogatræningen kan der for eksempel blive lagt vægt på at styrke ryggen, aktivere kredsløbet, træne koordinationen og øve balancen. Vi afslutter hver gang med liggende afspænding, hvormed krop, sind og åndedræt falder til ro.

Birgitta-Maria er erfaren yogalærer, og hun har bl.a. undervist psykisk sårbare siden 2010.

Sørg for ikke at spise cirka to timer før. Kom i løstsiddende tøj, husk egen yogamåtte, tæppe/pude og en flaske vand.

Torsdag kl. 15.00-16.30 = 2 lektioner

 

11/4-13/6 = 9 gange

Kursusdetaljer

1 - AOF Skive, Hjalmar Kjems Allé 4, Skive, 7800 Skive
Torsdag, 15:00 - 16:30
18 lektioner, 9 mødegange
Torsdag 11. april, 2024
Holdnr.: 7624104057
Skive

670 kr./person

8 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Birgitta-Maria Lohse

Samme kursus på andre tidspunkter

670 kr./person

Tilmeld kursus