1.500 kr./person

Hensyntagende Qi Gong, Selvmassage og Meditation

Har du nedsat be­væ­gel­ses­funk­tion og ønsker at styrke både krop og sind?

På dette hold vil du træne skånsomme Qi Gong-øvelser, dyb og rolig vejrtrækning, kærlig selvomsorg og afslappede meditation, som styrker din Qi (livsenergi/livskraft). Holdet er også velegnet til personer med kroniske sygdomme eller stress.

Vi fokuserer på enkle fysiske bevægelser og selvmassage, der giver styrke, smidighed, indre ro og forankring i kroppen. Gradvist vil vi udvide træningen, hvor du vil arbejde med koordination og balance. Qi Gong har en positiv virkning på dit energi-flow og kredsløb. Regelmæssig træning kan bl.a. bidrage til at forebygge knogleskørhed, lindre smerter i nakke, ryg, skuldre og knæ, styrke hjertet- og lungernes funktion og stimulere fordøjelsen.

Kombinationen med kærlig selvomsorg og meditation kan have en dybt afstressende, rensende og sund­heds­frem­men­de effekt. Du lærer at give slip på negativitet og kan opnå øget glæde og positivitet, hvilket er gavnligt for psyken og immunforsvaret.

Vi træner på små hold, og underviseren vil støtte dig i at tilpasse øvelserne efter dine behov og individuelle kapacitet.

Kom i løstsiddende tøj. Medbring egen yogamåtte, tæppe/pude og en flaske vand.

Kursusdetaljer

Plantagehuset, Plantagevej 18, 7700 Thisted
Onsdag, 10:15 - 11:45
30 lektioner, 15 mødegange
Onsdag 14. januar, 2026
Holdnr.: 8526104002

1.500 kr./person

ledige pladser

Underviser

Birgitta-Maria Lohse

Min motivation er et dybtfølt ønske om at inspirere, støtte og vejlede dig, som ønsker at arbejde med krop og sind i fordybelse. I min undervisning lægger jeg vægt på glæden ved at arbejde med krop og energi i bevægelse, høj faglig kvalitet, respekt og venlighed.

 

Jeg har trænet Qi gong i over 28 år og er uddannet Qi Gonglærer hos Maria Zika med videregående studier og certificering i Sheng Zhen – Meditation in Motion and Stillness – hos Master Li Junfeng og Teacher Li Jing. Se mere her: www.shengzhen.org, www.jingtaichi.com

 

Siden 2006 har jeg vedvarende undervist mange hold i Qi Gong, Sheng Zhen og Yoga, herunder hensyntagende hold for bl.a. psykisk sårbare. Jeg har mange års erfaring med at varetage det holistiske perspektiv i træningen for større helhed, sundhed og velvære i tanke, følelse og krop.

 

Mit arbejde er funderet i min egen sel­v­ud­vik­lings­pro­ces siden 1995 hos Dan Noltensmeier i meditation, chakra- og energiarbejde, kropsterapi, kommunikation, samarbejde og healing. 

 

Jeg er født og opvokset i Sverige, hvor jeg har beskæftiget mig med dans, yoga og den shamanistiske livsvisdom og helbredende arbejdsmåder. Jeg er uddannet fol­ke­sko­le­læ­rer med speciale i dans og bevægelse i musikfaget.