
1.500 kr./person
Hensyntagende Qi Gong, Selvmassage og Meditation
Har du nedsat bevægelsesfunktion og ønsker at styrke både krop og sind?
På dette hold vil du træne skånsomme Qi Gong-øvelser, dyb og rolig vejrtrækning, kærlig selvomsorg og afslappede meditation, som styrker din Qi (livsenergi/livskraft). Holdet er også velegnet til personer med kroniske sygdomme eller stress.
Vi fokuserer på enkle fysiske bevægelser og selvmassage, der giver styrke, smidighed, indre ro og forankring i kroppen. Gradvist vil vi udvide træningen, hvor du vil arbejde med koordination og balance. Qi Gong har en positiv virkning på dit energi-flow og kredsløb. Regelmæssig træning kan bl.a. bidrage til at forebygge knogleskørhed, lindre smerter i nakke, ryg, skuldre og knæ, styrke hjertet- og lungernes funktion og stimulere fordøjelsen.
Kombinationen med kærlig selvomsorg og meditation kan have en dybt afstressende, rensende og sundhedsfremmende effekt. Du lærer at give slip på negativitet og kan opnå øget glæde og positivitet, hvilket er gavnligt for psyken og immunforsvaret.
Vi træner på små hold, og underviseren vil støtte dig i at tilpasse øvelserne efter dine behov og individuelle kapacitet.
Kom i løstsiddende tøj. Medbring egen yogamåtte, tæppe/pude og en flaske vand.
Kursusdetaljer
1.500 kr./person

Underviser
Birgitta-Maria Lohse
Min motivation er et dybtfølt ønske om at inspirere, støtte og vejlede dig, som ønsker at arbejde med krop og sind i fordybelse. I min undervisning lægger jeg vægt på glæden ved at arbejde med krop og energi i bevægelse, høj faglig kvalitet, respekt og venlighed.
Jeg har trænet Qi gong i over 28 år og er uddannet Qi Gonglærer hos Maria Zika med videregående studier og certificering i Sheng Zhen – Meditation in Motion and Stillness – hos Master Li Junfeng og Teacher Li Jing. Se mere her: www.shengzhen.org, www.jingtaichi.com
Siden 2006 har jeg vedvarende undervist mange hold i Qi Gong, Sheng Zhen og Yoga, herunder hensyntagende hold for bl.a. psykisk sårbare. Jeg har mange års erfaring med at varetage det holistiske perspektiv i træningen for større helhed, sundhed og velvære i tanke, følelse og krop.
Mit arbejde er funderet i min egen selvudviklingsproces siden 1995 hos Dan Noltensmeier i meditation, chakra- og energiarbejde, kropsterapi, kommunikation, samarbejde og healing.
Jeg er født og opvokset i Sverige, hvor jeg har beskæftiget mig med dans, yoga og den shamanistiske livsvisdom og helbredende arbejdsmåder. Jeg er uddannet folkeskolelærer med speciale i dans og bevægelse i musikfaget.
