
1.290 kr./person
Hensyntagende Qi Gong, selvmassage og meditation
Hensyntagende Qi Gong, Selvmassage og Meditation
Har du nedsat bevægelsesfunktion og ønsker at styrke både krop og sind?
På dette hold vil du lære skånsomme Qi Gong-øvelser, rolig vejrtrækning, kærlig selvomsorg og afslappede meditation, som styrker din Qi (livsenergi/livskraft). Holdet er også velegnet til personer med kroniske sygdomme eller stress.
Vi fokuserer på enkle fysiske bevægelser og selvmassage, der giver styrke, smidighed, indre ro og forankring i kroppen. Gradvist vil vi udøge træningen, hvor du vil arbejde med koordination og balance. Qi Gong har en positiv virkning på dit energi-flow og kredsløb. Regelmæssig træning kan bl.a. bidrage til at forebygge knogleskørhed, lindre smerter i nakke, ryg, skuldre og knæ, styrke lungernes funktion og stimulere fordøjelsen.
Kombinationen med kærlig selvomsorg og meditation kan have en dybt afstressende, rensende og sundhedsfremmende effekt. Du lærer at give slip på negativitet og kan opnå øget glæde og positivitet, hvilket er gavnligt for psyken og immunforsvaret.
Vi træner på små hold, og underviseren vil støtte dig i at tilpasse øvelserne efter dine behov og individuelle kapacitet.
Kom i løstsiddende tøj. Medbring gerne egen yogamåtte, tæppe/pude og en flaske vand.
Birgitta-Maria er uddannet Qi Gong-lærer hos Maria Zika med videregående studier og certificering til lærer i Sheng Zhen Meditation hos Master Li Junfeng og Teacher Li Jing.
Kursusdetaljer
1.290 kr./person

Underviser


