Parkour 3
12-16-årige
For alle der har lyst til at træne motorik og fysik på en legende og udfordrende måde.
Parkour er en fysisk krævende disciplin og i træningen ligges der derfor vægt på at opbygge en stærk funktionel krop. Ud over at udvikle fysikken og motorikken, vil træningen også udvikle deltagernes evne til at vurdere egen færdigheder og blive bevidst om egne mentale grænser. Det giver stor glæde og tro på sig selv at klare en udfordring som måske har været en smule uden for ens komfort zone.
En anden væsentlig ting ved parkour er legen. Derfor vil træning af deltagernes fysik oftest være gennem lege, stafetter, quadrupédie (anderledes kravlende måder at bevæge sig hen over et gulv på) og gruppe opgaver. Legen vil også indgå i den tekniske træning da en væsentlig ting ved parkour er at have det sjovt og udvikle sine færdigheder gennem leg og frie kreative opgaver. Alt det arbejder vi med i træningen - på et niveau der er tilpasset deltagernes alder og niveau.
På dette hold er der fokus på en personlig og selvstændig udvikling med udgangspunktet i et hyggeligt fællesskab. Undervisningsmiljøet skal være trygt og energien skal være der, hvis der skal kunne flyttes både fysiske og mentale grænse. Vi skal arbejde med basis teknikker, mere avanceret teknikker og kreative processer og derudover stifte bekendtskab med den mere disciplinære side af Parkour. Her er plads til både nye og mere øvede deltagere. Mulighed for betaling i 3 rater.
Undervisning varetages af Fundamentals Parkour.
Kursusdetaljer
3.580 kr./person
Underviser
Jannis Rehder
3.580 kr./person
Tilmeld kursus