Nordisk skovbad

Nordisk skovbad

Max. 8 deltager

Tag med Mette Møller Jensen - som er sygeplejerske og nordisk skovbadsguide - på et guidet nordisk skovbad, en sansevandring i naturen, hvor vi bevæger os i et langsomt tempo over et forholdsvis lille areal. Der er således ikke tale om et bad i en skovsø eller lign. Man kan i stedet sige, at vi bader i det vi sanser i naturen. Vandringen foregår i stilhed med fokus på de san­se­op­le­vel­ser, som naturen inspirerer til. Mange oplever skovbadet som en mental pause med en følelse af dyb ro. Sanseindtryk fra træerne, dyrene, vandet og planterne skærper dit nærvær. Det mindre betydelige opløses af dufte, lyde, fornemmelser og synsindtryk. Undervejs gør vi små ophold og vi afslutter med en siddende meditation.
Det Nordiske skovbad stammer fra det Japanske skovbad "Shinrin Yoku" som betyder at bade i skovens sanseindtryk.
I Japan kan læger ordinere skovbadning, da flere forsk­nings­re­sul­ta­ter underbygger at tid i naturen har en positiv indvirkning på vores mentale og fysiske helbred. Resultaterne viser bl.a. forbedring af søvn, sænkning af blodtryk og lavere stressniveau.
Medbring: sidde-liggeunderlag, varmt tøj og fodtøj efter vejret.  Vær opmærksom på at vi kun bevæger os ganske langsomt, hvilket kræver varmt tøj. Fodtøj til ujævnt terræn, da vi ofte bevæger os udenfor stierne.

 

 

 

Kursusdetaljer

Det Nordiske Skovbad, P. pladsen ved Hilversumvej 50, 2791 Dragør
Lørdag, 08:30 - 11:25
3 lektioner, 1 mødegang
Lørdag 25. maj, 2024
Holdnr.: 0924101001
AOF Amager

195 kr./person

8 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Mette Møller Jensen

195 kr./person

Tilmeld kursus