Træning i naturen styrker den fysiske og mentale trivsel

TRÆNING i NATUREN styrker den fysiske og mentale trivsel.

Udetræning ved skov og vand er fantastisk. Du får stimuleret sanserne og træner sammen med andre humørfyldte og ihærdige kursister. Vi bevæger os i varieret gående tempo med indlagte træningsstop og sjove øvelser, der tilpasses din formåen. Naturens elementer, som fx stubbe, træer og grene inddrages til at styrke kroppen, bedre balancen og øge smidigheden. Vi afrunder med mindfulness, en stund til ro i sind og tanker. Naturen holder altid åbent, så vi træner i al slags vejr.

Medbring: Ude sko, måtte, vandflaske og tøj tilpasset vejrudsigten. Hvor: Vi mødes på P-plads ved Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg

Hvornår: 4 onsdage fra 5. juni til 26. juni 2024

Kursusdetaljer

Vestermølle, Oddervej 80, 8660 Skanderborg
Onsdag, 14:15 - 15:45
8 lektioner, 4 mødegange
Onsdag 5. juni, 2024
Hold nr.: 7524104065

420 kr./person

10 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Ketty Jessen

Jeg tilbyder en bred vifte af viden, indsigt og erfaring med kropslig og mental træning.

Med mange års erfaring som praktiserende fysioterapeut, har jeg en omfattende viden og indsigt i genoptræning og i hensyntagende træning. Jeg har specialiserede kompetencer inden for skulder-nakke-ryg, knæ og hofter problemer. Med mit trænede blik for justering af øvelserne, får du god effekt af træningen.

Med min nysgerrighed efter nye måder at træne og hele os selv på, har jeg videre uddannelse, der rummer den kropslige og mentale træning.

· Med fysiopilates er der fokus på det dybe korset

· Fysioflow smidiggør muskel-fasciesystemet (bindevævet)

· I MediYoga bliver fysiske øvelser og stillinger kombineret med åndedræts- og kon­cen­tra­tions­tek­nik­ker. Korte, enkle yogaprogrammer kombineres med dybtvirkende meditationer som alle kan lave. Dette skaber en given effekt på krop og sind. Forskning viser at MediYoga virker og har positiv effekt på rygproblemer, migræne og søvnproblemer, stress og udbrændthed, hjerte og lungeproblemer m.m.

Alle MediYoga-instruktører har en medicinsk kompetence.

Træning i Naturen:

· Gå med i skoven og træn ved hjælp af naturens elementer

· Mindfulness, gå i et med naturen og lad den genoplade din energi.

Bassintræning:

· skånsomt for kroppens led og vældig virksom på hele systemet.

Jeg glæder mig til at gøre en forskel for dig og din træning eller støtte din rejse ind til dig selv med øget ro og balance.

Ved uddybende spørgsmål kontakt: Ketty Jessen 22513784

420 kr./person

Tilmeld kursus