Motion for kvinder med osteoporose
Hensyntagende undervisning
Lettere styrketræning har en gavnlig indvirkning på dine knogler, der bliver stærkere, når de belastes. Det er også vigtigt at have et "korset" af stærke ryg- og mavemuskler til at støtte rygsøjlen. Selv om dine knogler afkalker, kan du dyrke motion. Det er faktisk ekstra vigtigt at gøre det. Du slutter med en god udspænding af muskulaturen og afspænding.
Der ydes særligt tilskud til små hold med hensyntagende specialundervisning. Undervisningen/træningen er for deltagere, som pga. en lidelse eller et handicap har behov for individuelt tilrettelagt forløb. Deltagerne underskriver en tro-og loveerklæring ved første mødegang.
Kursusdetaljer
1.470 kr./person
Underviser
Sanne Dam Nielsen
Jeg har været ansat hos AOF-Amager siden 1999. Her arbejder jeg bredt og alsidigt - på almindelige og hensynstagende hold - med den menneskelige krop i bevægelse. Arbejdet med kroppen foregår indenfor rammerne af Den Psykomotoriske Terapeutuddannelse.
Efter at have læst Etnografi ved Århus Universitet et par år, uddannede jeg mig til Psykomotorisk Terapeut i 1992. Siden har jeg videreudviklet min faglige kompetence indenfor musikforståelse og bevægelse, bevægelse og kroniske smerter, kroppen og stemmen og den kropslige udfoldelse i vand, samt voksenundervisningens pædagogik (Kbh.'s åbne universitet 1995).
Jeg holder løbende mine kompetencer ved lige indenfor: Bevægelseskvaliteten i den kropslige udfoldelse - herunder kroppens udfoldelse i vand. Hverdagens bevægelsesmuligheder, med udgangspunkt i det enkelte individ. Bevægelse i naturen (herunder stavgang). Temaområder indenfor hensynstagende undervisning(Kol, fibromyalgi, knogleskørhed m.m.), Sygdom/sundhed. Kroppens indre balance, ernæring og vitaminer/mineraler.
1.470 kr./person
Tilmeld kursus