Yoga for mænd - Præstø

Er "fod­bold­stæn­ger­ne" blevet lidt for stive? Så kom til yoga for mænd på Præstø Skole, hvor vi i en times tid arbejder med øvelser, som hjælper dig med at får strukket kroppen ud. Dette sker i et flow af forskellige yogastillinger, som giver dig sved på panden og du skal være indstillet på, at der vil være stillinger som kræver styrke og vedholdenhed. Andre gange vil vi fokusere mere på åndedrættet og vende fokus indad i en mere mediterende tilgang.

Du får bragt nervesystemet i ro og får også mulighed for at mærke din krop via meditation. Undervisningen er således en god blanding af øvelser i både fysisk og indadvendt udholdenhed. Vi arbejder med gentagelser, så kroppen, over tid, lærer de forskellige øvelser at kende. Gentagelserne kan være en del af den kendte sekvens "solhilsenen" eller "De fem tibetanere", som er lette at udføre, og som giver fornyet livskraft og velvære. De gamle tibetanere kaldte det for "Ungdommens Kilde".

Holdet er for alle mænd, men især for nybegyndere.

Underviser Jacob Engelmann har dyrket yoga i tyve år. Han er uddannet hos Yoga Mudra, og har i en længere årrække dyrket den lidt fysisk hårdere yogaform "astanga" og blander den ind i sin undervisning sammen med nogle blide og langsomme sekvenser.

Kursusdetaljer

Præstø Privat Skole, Klosternakken 4, 4720 Præstø
Tirsdag, 18:15 - 19:30
18 lektioner, 12 mødegange
Tirsdag 18. februar, 2025
Hold nr.: 9425104067

1.120 kr./person

12 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Jacob Engelmann

Om underviseren: Jacob har selv dyrket yoga igennem tyve år. Han er uddannet yogalærer hos Yoga Mudra. Han har i en længere årrække dyrket den lidt fysisk hårdere yogaform ”astanga” og blander den ind i sin undervisning sammen med nogle blide og langsomme sekvenser. Yderligere er Jacob uddannet psykoterapeut og som led i denne uddannelse mediterer han jævnligt, både på åndedræt, i stilhed, guidede meditationer og andre forskellige teknikker fra yogaens verden, som han også vil bringe i spil i undervisningen.

1.120 kr./person

Tilmeld kursus