Yoga for dårlige rygge
Har du problemer med ryggen, nakken eller skuldrene? Så er dette holdet for dig. Her fokuserer vi på at styrke og smidiggøre ryggen, samtidig med at vi arbejder skånsomt med hele kroppen.
På holdet vil du opleve:
Små, skånsomme bevægelser og mildere udgaver af traditionelle yogastillinger
At blive løsnet op og få gode, dybe stræk
Bindevævet smidiggøres med lange stræk og venepumpeøvelser, der forbedrer blodomløbet
Blide åndedrætsøvelser, der skaber ro og nærvær
En afslappende afspænding til slut
Da det er et hensynstagende hold bliver der taget hensyn til dine behov og passet godt på dig. Derfor er der kun plads til 7 deltagere på holdet.
Der er mulighed for, at dele betalingen op i 2 rater.
Medbring: Yogamåtte & tæppe.
Kursusdetaljer
1.665 kr./person
Underviser
Cathrine Dunkan
Jeg er uddannet hatha-yogalærer ved Dansk Yoga, en 2-årig uddannelse med over 850 timers undervisning. Derudover har jeg gennemført både trin 1 og 2 i en efteruddannelse i restorativ yoga hos Jensen Yoga.
Jeg er også certificeret instruktør i MBSR (Mindfulness Based Stress Reduction) og MBCT (Mindfulness Based Cognitive Therapy) fra Mindfulways, en 1-årig uddannelse, der kombinerer mindfulness og terapeutisk praksis.
Mine undervisningsværdier handler om at gøre yogaen jordnær og tilgængelig for alle. Mit mål er at give dig en pause fra hverdagens travlhed, hvor hjernen kan tage en pause, og du kan være til stede i kroppen og åndedrættet.
Hos mig er yoga for alle – ikke kun for de smidige, stærke eller spirituelle, men for helt almindelige mennesker, der søger ro, gode stræk og nærvær. Uanset din alder, kropsform eller erfaring er der plads til dig.
1.665 kr./person
Tilmeld kursus