Slow yoga og meditation
Slow Yoga og Meditation
Har du brug for at slappe af i dybden og finde ro i både krop og sind?
I slow yoga er der god tid til at mærke efter og give slip på stress og anspændthed – både fysisk og psykisk. Friheden fra det travle sind er centralt, og vi bruger meditation, siddende og liggende yogastillinger, kærlig opmærksomhed, dybt, roligt åndedræt og let energimassage til at opløse modstand, smidiggøre bindevæv og muskler, og styrke livsenergien (Qi).
Du presser ikke kroppen, men giver i stedet for efter for tyngdekraften, rummer strækket og de følelser og tanker, der måtte dukke op undervejs. I det, at du bliver i yogastillingen under længere tid, vil krop og sind langsomt og naturligt give mere efter – du slapper af.
Træningen påvirker kroppens energibaner (meridianer), og det kan fx afhjælpe stivhed og smerter i nakke, skuldre og ryg, åbne brystet, stimulere fordøjelsen og styrke immunforsvaret.
Slow yoga er meditativ, og du lærer at tage imod, opbevare og nære Qi. Således kan træningen lede til bedre energicirkulation, ro og klarhed i dit sind.
I opvarmningen ryster vi hele kroppen blidt igennem. Vi afslutter hver gang med liggende dybdeafspænding.
Kom i løstsiddende tøj, husk yogamåtte, tæppe/pude og en flaske vand. Medbring genre egen meditationspude.
Kursusdetaljer
600 kr./person
Underviser
Birgitta-Maria Lohse
600 kr./person
Tilmeld kursus