Få pladser

Senior yoga 60+ *

Senior yoga er for dig der er fyldt de 60 år og som ønsker at gå til yoga.
Yogalektionen sammensættes af klassiskhatha yoga og supplerende øvelser, der tilsammen stiler mod øget sundhed, velvære og livskvalitet.

Fysiske øvelser retter kroppen ud, øger smidighed og styrke.

Ån­de­drætsø­vel­ser forbedrer vejrtrækningen samtidigt med det skaber ro i krop og sind.

Balanceøvelser skaber ligevægt, ens evne til at stå fast bliver styrket både fysisk og fø­lel­ses­mæs­sigt.

Afspænding, hvor man lærer at være afslappet og have god kontakt til kroppen.

Du behøver ikke at have beskæftiget dig med yoga tidligere, være i god form eller være smidig.

Undervisningen tilpasses den enkelte og foretages af eksamineret lærer med uddannelsen indenfor ”Dansk Yoga”.


Kursusdetaljer

Tinghuset, Tinghusgade 3, 9400 Nørresundby
Torsdag, 11:00 - 12:30
20 lektioner, 12 mødegange
Torsdag 26. september, 2024
Hold nr.: 9724204005

1.176 kr./person

1 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Lene Skafte Skov

Jeg er midt i livet med en bred vifte af erfaringer som arkitekt og yogalærer. I mit arbejde som arkitekt har jeg ofte haft en travl hverdag med mange bolde i luften og stramme tidsplaner. Her har yogaen været et befriende pusterum med tid til fordybelse og ro. De sidste 6 år har jeg valgt udelukkende at undervise i yoga.
Jeg er eksamineret yogalærer fra ”Dansk yoga”, som har uddannet yogalærer i 2 årige forløb i over 40 år (danskyoga.dk.)
Mine interesser kredser omkring den rolige fordybende yoga man finder i den klassiske hathayoga, restorativ yoga og yin yoga. Jeg har altid søgt ro og balance i min krop og mit sind, hvilket afspejles i den yoga jeg formidler. 
Min undervisning varierer jeg meget med klassiske yogastillinger krydret med en pallet af supplerende øvelser. Jeg er gennem min uddannelse, kurser, ef­ter­ud­dan­nel­se og un­der­vis­ning­ser­fa­ring klædt godt på til at se og forstå kroppens signaler så undervisningen tilpasses den enkelte uanset forcer og skavanker.
Yogaen giver mig en følelse af at være til stede mentalt og fysisk, det er et godt sted at leve og opleve fra.

Samme kursus på andre tidspunkter

1.176 kr./person

Tilmeld kursus