Træning med puls og styrke
Dette hold er til dig der ønsker en alsidig træning med fokus på at forbedre din kondition og styrke. I træningen kombineres øvelser hvor du får pulsen op, med funktionelle træningsøvelser ved brug af kropsvægt eller lette træningsredskaber. Træningen er effektiv, varieret og tilpasset alle niveauer, så uanset om du er ny i træning eller vant til at bevæge dig, kan du være med.
Du er må meget gerne medbringe egen yogamåtte samt træningselastik og/eller håndvægte, men dette er ikke et krav.
Frederiksberg og Københavns Kommune tilbyder forhøjet tilskud til særlige grupper. Ved valg af prisen for særlige grupper erklærer du på tro og love, at du er studerende på SU, lærling, på efterløn, pensionist, eller modtager overførselsindkomst (inkl. SU).
Personer over folkepensionsalderen, 18-25-årige samt modtagere af overførselsindkomst kan også være berettigede.
Er du bosiddende i Københavns eller Frederiksberg Kommune, og kurset afholdes i en af disse kommuner, kan du benytte pristypen "særlige grupper".
AOF kan kræve dokumentation ved tilmelding eller senere. AOF forbeholder sig ret til at opkræve og få tilskud tilbagebetalt, hvis det forhøjede tilskud ikke accepteres af kommunen.