BabyTummel 2-5 måneder august
BabyTummel i Rødekro – styrk din babys sanser, motorik og tilknytning
Er du på barsel og vil give din baby den bedste start på livet? Så kom med til BabyTummel i Rødekro – et nærværende og udviklende fællesskab for dig og din baby. Her kombineres leg, bevægelse og viden om sansemotorisk udvikling, så din baby bliver styrket både fysisk og mentalt.
To hold – tilpasset din babys alder og udvikling
Vi tilbyder to forskellige BabyTummel-hold, der er skræddersyet til dit barns alder og udviklingstrin:
-
BabyTummel 2–5 måneder: Fokus på tryghed, nærvær og de første sansemotoriske lege og øvelser
-
BabyTummel 5–10 måneder: Mere bevægelse, leg og motoriske udfordringer i takt med babyens stigende nysgerrighed og aktivitetsniveau
På begge hold får du:
-
Viden om din babys sanser og motoriske udvikling
-
Stimulerende øvelser og lege, der styrker motorik, balance og kropsfornemmelse
-
Tæt forældre-barn kontakt og styrket tilknytning
-
Et trygt og hyggeligt fællesskab med andre forældre
Hvem underviser?
Undervisningen varetages af Lena Kammeyer – erfaren underviser, babyekspert og stifter af Yoga i Hjertet. Lena brænder for at skabe trygge og lærerige rum, hvor både babyer og forældre trives.
Praktisk info
-
Sted: Rødekro
-
Målgruppe: Babyer i alderen 2–10 måneder og deres forældre
-
Underviser: Lena Kammeyer
-
Læs mere og tilmeld dig: www.yogaihjertet.dk
-
Følg med: Facebook & Instagram – Yoga i Hjertet
Kursusdetaljer
575 kr./person
Underviser
Lena Kammeyer
Mit navn er Lena Kammeyer, jeg er uddannet yogalærer og certificeret BabyTummel instruktør, og min vision er; et liv i balance.
Jeg har mit eget yogastudie, Yoga i Hjertet, på Hærvejen 8, 6230 Rødekro
Jeg tilbyder: Yin Yoga / Restorativ Yin Yoga / Senior Yoga / Gravid Yoga / BabyTummel
Mange mennesker lever i dag et alt for hektisk liv, med følelsen af at skulle præstere mere og hurtigere hele tiden, og dette kan blive både fysisk og mentalt drænende. Jeg har selv haft stress inde på livet, og for mig var yoga uden tvivl det, der bragte mig i balance igen.
Jeg ønsker at give dig muligheden for at udforske yogaens verden og opdage alt det positive, som yoga kan tilføre dig og dit liv. Yoga er tid til fordybelse, omsorg og nærvær med dig selv.
Med yoga får du kontakt med din krop og dit sind. Du vil opleve at føle dig stærkere og mere smidig, og at du får løsnet op for spændinger og lindret dine smerter, såvel fysisk som mentalt og følelsesmæssigt. Din søvn, din fordøjelse og din blodcirkulation bliver forbedret og gennem kontakten til dit åndedræt, vil du opleve mere ro i nervesystemet samt mere overskud og overblik i hverdagen.
For mig er det vigtigt, at ALLE kan være med! Jeg gør meget ud af at tilrettelægge min undervisning ud fra dette, jeg guider dig og tilpasser stillingerne, så også du kan være med. Derfor er det hos mig også yoga på små hold med max 10 personer.
Jeg glæder mig til at møde dig på yogamåtten!
575 kr./person
Tilmeld kursus