85 kr./person
Foredrag:Bag Forbrydelsen – om terror, drab og manhunt med Faber & Pedersen
Faber & Pedersen
Mød det populære krimiforfatterpar Janni Pedersen og Kim Faber, som i foråret 2026 er
bogaktuelle med bind 6 i deres succesfulde krimiserie om Martin Juncker.
I dette foredrag vil de fortælle om tilblivelsen af deres krimiserie, hvordan de arbejder i
spændingsfeltet mellem virkelighed og fiktion, og hvordan det er at skrive sammen som par.
Begge trækker de deres journalistiske erfaringer og metoder med over i et skønlitterært
forfatterskab, om hvordan man skruer en effektiv krimi sammen – og om hvordan man som
ægtepar skaber noget så personligt som en roman uden at blive skilt.
OM FORFATTERNE
Janni Pedersen er studievært og retsreporter ved TV 2. Hun har i over 20 år dækket alle former for
kriminalitet – fra økonomisk svindel som Britta Nielsen-sagen over drab, der udspringer af social
nød, til terror med internationale forbindelser.
Vært
Kim Faber har i 25 år skrevet for Politiken og var en af pionererne, da den såkaldte ’fortællende
journalistik’ slog igennem i dansk presse i begyndelsen af nullerne. Foruden forfatterskabet
Faber/Pedersen, er han forfatter til tre fagbøger om blandt andet krigen i Kosovo.
BOGUDGIVELSER
Janni Pedersen og Kim Faber: Vinterland (2019), Satans sommer (2020) og Kvæler (2021),
Skyggeriget (2022), Løgner (2023) - alle titler udgivet på Politikens Forlag.
Kursusdetaljer
85 kr./person

Underviser