185 kr./person
Et medrivende og morsomt foredrag om depression v/Jacob Tingleff
Jacob Tingleffs foredrag er en livsbekræftende, vedkommende og overraskende humoristisk beretning om og af et menneske, hvis karriere som komiker og manuskriptforfatter buldrede afsted, mens han hængte sit selvværd på faglige kompetencer og professionel succes.
En stolt mand, der aldrig havde troet, han kunne rammes af en depression, og engang betragtede udbrændthed som et skamfuldt bevis på personlige begrænsninger - men som alligevel endte med at blive indlagt på Psykiatrisk Akutmodtagelse, gå i gruppeterapi og for en stund slutte sig til de 821.000 andre danskere, der overlever på antidepressiv medicin.
Nu er han atter medicinfri, klogere og mere glad for livet end nogensinde. Men hvordan? I foredraget får I hele Jacob Tingleffs personlige fortælling om, hvordan han endte med at blive en del af statistikken, fra hans forløb undervejs og til hvor han er i dag.
Lang og alsidig karriere som professionel taler, komiker og manuskriptforfatter
Jacob Tingleff er bedst kendt som stand-up komiker, men har som manuskriptforfatter også stået bag adskillige tv-succeser.
Han fik sin debut som stand-up komiker i 1995 og var i 2002 en del af Danmarks første stand-up-teaterturné “Den ægte vare.”
Siden har han leveret 5 onemanshows, heriblandt “Pyt med skjorten” og “Ulige uger.” I 1997 blev han headhuntet som Mette Lisbys tekstforfatter, da hun var vært på satireprogrammet ”Ugen der gak”.
Senere sprang han ud som manuskriptforfatter på fire sæsoner af Langt fra Las Vegas, inden han avancerede til hoved forfatter på Viaplays romantiske komedieserie, Hånd i hånd, og forfatterrumsstyrer på TV2’s Minkavlerne. Han har en masterclass i manuskript skrivning fra Den danske filmskole og arbejder fortsat som både manuskriptforfatter, manuskonsulent og standupkomiker.
Kursusdetaljer
185 kr./person
Underviser