Hallands Väderö og Torekov
Tag med til en enestående ø – Hallands Väderö. Vi sejler fra Torekov på Bjärehalvøen – sejlturen tager ca. 20 min. Hallands Väderö er kendt for sin meget specielle natur som rummer både klipper, løvskov og marker med græssende dyr. Øens beliggenhed har skabt et fantastisk micro miljø, hvor planter, fugle og insekter stortrives. Øen har været kultiveret i over tusind år og er det forsat. I dag kommer mennesker til for at nyde naturen, bade i havet og hilse på både køer, sæler og fugle.
Vi sejler fra byen Torekov – en lille gammel havneby med meget velbevaret huse og gademiljøer. På Hallands Väderö går vi en tur rundt på øen – hører dens spændende historie og nyder den enestående natur. Vi spiser frokost et passende sted på øen – medbragte sandwich og vand.
Efter et par timers ophold sejler vi tilbage til Torekov. Her får vi kaffe og kage og slutter af med en lille rundtur i byen. Herefter hjemtur over Bjärehalvøen til færgen i Helsingborg.
Guide på turen er kulturhistoriker Lisa Elsbøll.
Turen inkl. Bus, båd Hallands Väderö tur/retur, frokost, kaffe og kage og guide på hele turen.
Kursusdetaljer
1.520 kr./person
Underviser
Lisa Elsbøll
1.520 kr./person
Tilmeld kursus