Om Dostojevskijs roman Idioten

I Dostojevskijs roman Forbrydelse og Straf (1866) er Raskolnikov i en indre splid, som afspejler det moderne menneskes psykologi. I romanen Idioten (1868) er den indre kamp i mennesket blevet så voldsom, at den er lagt ud i to personer. Dostojevskijs oprindelige hensigt med Idioten udtrykker han således: ”Grundideen er den: at skildre et fuldkomment skønt og rent menneske”, hvilket blev til hovedpersonen fyrst Mysjkin, der har træk af Kristus. Dostojevskij kunne imidlertid ikke skildre Mysjkin uden at skabe en modsætning til ham i den sataniske Ragózjin, og romanen er en gigantisk kamp imellem disse to skikkelser, hvorigennem Dostojevskij giver et billede af sin splittede samtid.
Vi læser Idioten i Jan Hansens oversættelse udgivet af Rosinante. Deltagerne bedes selv anskaffe romanen.
Spørgsmål vedrørende programmet kan rettes til Frantz Leander Hansen: leander.hansen@gmail.com