125 kr./person

Hjertebanken - et musikalsk foredrag om partnervold med efterfølgende debat

Hjertebanken- et musikalsk foredrag, som skaber debat om partnervold

Hvordan kan man ende i et voldeligt forhold – og hvordan kommer man ud af det igen?
Det musikalske foredrag Hjertebanken sætter spot på emnet partnervold gennem en stærk personlig fortælling og medrivende musik.
Efter syv år som sanger og fored­rags­hol­der i udlandet, bringer Hanne Rethore Laursen nu Hjertebanken hjem til Danmark.
Foredraget har tidligere vakt stor opmærksomhed og skabt væsentlige debatter om et emne, der alt for ofte forbliver usynligt.
Foredraget tager publikum med på en rejse fra en dansk barndom over den første stormende forelskelse – hvor faresignalerne blev overset –
til et ægteskab præget af stigende kontrol og vold.
Det er en fortælling om at miste sig selv, men også om at finde styrken til at bryde fri og skabe et nyt liv for sig selv og sine tre børn.

Det særlige ved Hjertebanken er kombinationen af fortælling og musik.
Ti sange – både velkendte klassikere og Hannes egne originale kompositioner –
væves ind i foredraget og giver publikum en både følelsesmæssig og intellektuel oplevelse.
Hun bliver ledsaget af den kon­ser­va­to­ri­eud­dan­ne­de guitarist Hans Henrik Bay,
som med sin musikalske ekspertise understøtter historiens intensitet.

Lad os tage samtalen, deltage fælles i debatten – og sammen bryde tavsheden omkring partnervold.

Billetprisen er inkl. kaffe og kage.

Foredraget udbydes i et samarbejde mellem AOF Region Midtjylland og Inner Wheel Silkeborg, Hammel og Horsens.

Eventuelt overskud går ubeskåret til Barnets Blå Hus


Kursusdetaljer

College 360, Bredhøjvej 8, 8600 Silkeborg
Tirsdag, 18:30 - 20:30
1 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 10. marts, 2026
Holdnr.: 7426111010

125 kr./person

ledige pladser

Underviser

Hanne Rethore Laursen