695 kr./person

Højskoleformiddage - Ribe

Torsdag den 29/1

Karen Westphal Eriksen

Sonja Ferlov Mancoba

Den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba levede hovedparten af sit liv i Frankrig. Her boede hun sammen med sin mand, bil­led­kunst­ne­ren Ernest Mancoba og deres søn, kunstneren Wonga Mancoba. Med rødder i det danske surrealistiske miljø omkring Linien og senere Høst og Cobra er hun kendt som en eksistentielt arbejdende kunstner. Med afsæt i afrikanske kunstudtryk skabte Mancoba semi-abstrakte væsens- og maskelignende skulpturer. Foredraget handler om hendes liv, kunst og æstetik.

Torsdag den 5/2

Lars Ringholm

Danmark i 1950'erne

1950’erne var en tid, hvor Danmark skulle finde sin nye plads i Europa. Gamle normer blev udfordret, og amerikansk kultur som rock’n’roll, tyggegummi og cola prægede de unge, mens Morten Korch-film gav de voksne nostalgi. Selvom Besættelsen var slut, havde økonomien svært ved at komme i gang trods Marshallhjælp. Alligevel var forandringer på vej, for USA satte retningen efter krigen. I årtiet fik Danmark kvindelig tronfølge, og tre markante statsministre lagde grunden til 1960’erne og den kommende vel­færds­frem­gang.

Torsdag den 19/2

Hans Peter Rasmussen

To store vi­den­skabs­kvin­der

Inge Lehmann og Marie Hammer var to danske forskere, der måtte kæmpe mod stærke fordomme, før deres arbejde blev anerkendt – især i udlandet. Foredraget handler om deres mod og deres insisteren på at blive taget alvorligt i en mandsdomineret verden. Om Marie Hammer, der som hjemmegående mor og ulønnet forsker opdagede omkring 1.000 nye arter og bidrog til teorien om kon­ti­nen­tal­drift. Og om Inge Lehmann, der trods modstand re­vo­lu­tio­ne­re­de geovidenskaben med sin opdagelse af Jordens indre kerne.

Torsdag den 26/2

Jazz med 2

Lidt om Louis

Louis Armstrong voksede op i et slumkvarter. Da han nytårsaften 1912 affyrede en skarpladt pistol, blev han anbragt på et drengehjem. Det banede vejen til et liv med musik.”Få den musikalske fortælling om Louis Armstrong, en af tidernes største musikere. Hans trompetspil og sang gav ham en popularitet, som ikke er overgået af nogen anden jazzmusiker. Der er anekdoter og gode melodier i luften.

Torsdag den 5/3

Kamilla & Mikkel

Bæveren

Et underholdende og lærerigt naturforedrag af journalist Kamilla Husted  Bendtsen og fotograf Mikkel Jézéquel der i 2024 udgav fagbogen Bæveren i Danmark. De fortæller den overraskende historie om bæverens comeback efter 2000 års fravær: Hvorfor blev den genindført, hvad er det for et dyr, og hvordan påvirker den naturen, når den flytter ind? Som Europas største gnaver spiller bæveren en central rolle i økosystemer og biodiversitet, og foredraget giver en bred forståelse af dens betydning.

Torsdag den 12/3

Susanne Magelund

Nielsine Rasmussen

Nielsine Nielsen blev Danmarks første kvindelige student, akademiker og læge i en tid, hvor kvinder var dømt til husmoderrollen. Foredraget bygger på Susanne Magelunds research i familiearkiver og Nielsines dagbog og fortæller kronologisk om hendes liv, kamp mod normerne og de personer, der støttede eller modarbejdede hende. Historien sætter Nielsine i både lokal- og sam­funds­hi­sto­risk perspektiv og viser, hvordan hun brød barrierer for at blive læge.

Kursusdetaljer

Museet Ribes Vikinger, Odins Plads 1, 6760 Ribe
Torsdag, 10:00 - 12:00
15 lektioner, 6 mødegange
Torsdag 29. januar, 2026
Holdnr.: 1126111002

695 kr./person

ledige pladser

Underviser

Michael Lyng Wøldike Damm