695 kr./person

Højskoleformiddage - Esbjerg

Torsdag den 29/1

Kasper Thomsen

De vandrende strikker

Den strikkende hi­sto­ri­e­for­mid­ler, Kasper Thomsen, vil med sit foredrag udfordre vores køns­fo­re­stil­lin­ger, ved at tage udgangspunkt i strik som et grænseland mellem noget maskulint og feminint. Strikning blandt både mænd og kvinder findes mange steder i Europa, og Kasper Thomsen vil give en masse spændende, sjove og måske overraskende fortællinger fra en tid, hvor ledige hænder var dovne hænder. Med strik som udgangspunkt kommer vi tættere på den historie, vi troede, at vi kendte.

Torsdag den 5/2

Jazz med 2

Lidt om Louis

Louis Armstrong voksede op i et slumkvarter. Da han nytårsaften 1912 affyrede en skarpladt pistol, blev han anbragt på et drengehjem. Det banede vejen til et liv med musik.”Få den musikalske fortælling om Louis Armstrong, en af tidernes største musikere. Hans trompetspil og sang gav ham en popularitet, som ikke er overgået af nogen anden jazzmusiker. Der er anekdoter og gode melodier i luften.

Torsdag den 19/2

Brian Hansen

Kommunikation, kropssprog og humor

Er der en grænse mellem grin og tragedie – og kan vi se det tragiske i det komiske og omvendt? Med humor som livskraft og scenekunstens værktøjer inviteres publikum ind i et sanseligt foredrag, hvor hverdagens dramaer får nyt lys. Med afsæt i Dario Fo samt klassikere som Molière, Holberg og Storm P udforskes, hvordan komikken spejler menneskelivet. Publikum griner, reflekterer og går måske ud med et nyt blik på egen hverdag, hvor tragedie og komedie ofte deler scene.

Torsdag den 26/2

Susanne Magelund

Nielsine Rasmussen

Nielsine Nielsen blev Danmarks første kvindelige student, akademiker og læge i en tid, hvor kvinder var dømt til husmoderrollen. Foredraget bygger på Susanne Magelunds research i familiearkiver og Nielsines dagbog og fortæller kronologisk om hendes liv, kamp mod normerne og de personer, der støttede eller modarbejdede hende. Historien sætter Nielsine i både lokal- og sam­funds­hi­sto­risk perspektiv og viser, hvordan hun brød barrierer for at blive læge.

Torsdag den 5/3

Troels Munk

Vaner, kost og motivation

I dette foredrag ser jeg på, hvorfor det kan være svært at ændre vaner – selv når vi ved, hvad der er bedst for os. Med både psykologisk viden og egne erfaringer med stress og usunde rutiner viser jeg, hvordan små, realistiske skridt kan skabe varig forandring. Jeg fokuserer på værdibaserede valg frem for perfektion og giver konkrete redskaber til kost, bevægelse og motivation. Foredraget er ærligt, humoristisk og genkendeligt og giver deltagerne inspiration til bedre trivsel og mere handlekraft.

Torsdag den 12/3

Sophie Lund Rasmussen

Pindsvin

Pindsvin er elskede, men i tilbagegang i hele Europa. Danmarks eneste pinds­vi­ne­for­sker, Sophie Lund Rasmussen (Dr. Pindsvin), fortæller om sin forskning på pindsvin, hvorfor de forsvinder, og hvordan vi kan redde dem. Foredraget dækker alt fra ro­bot­plæ­ne­klip­pe­re og brug af døde pindsvin til at forstå de levende, til hvordan 15.000 danskere hjælper med at tælle dem – og hvad vi selv kan gøre for at beskytte dem.

Kursusdetaljer

Hovedbiblioteket, Nørregade 19, 6700 Esbjerg
Torsdag, 10:00 - 12:00
15 lektioner, 6 mødegange
Torsdag 29. januar, 2026
Holdnr.: 1126111000

695 kr./person

ledige pladser

Underviser

Benthe Oldenburg Hansen

Jeg er musiklærer mere end 30 års erfaring med undervisning i elorgel og keyboard. Jeg har erfaring med undervisning af både voksne og børn og har også erfaring med undervisning af handicappede.