925 kr./person

Historieholdet - Toftlund

Torsdag den 22/1

Jazz med 2

Lidt om Louis

Louis Armstrong voksede op i et slumkvarter. Da han nytårsaften 1912 affyrede en skarpladt pistol, blev han anbragt på et drengehjem. Det banede vejen til et liv med musik.”Få den musikalske fortælling om Louis Armstrong, en af tidernes største musikere. Hans trompetspil og sang gav ham en popularitet, som ikke er overgået af nogen anden jazzmusiker. Der er anekdoter og gode melodier i luften.

Torsdag den 29/1

Carsten Porskrog Rasmussen fra MSJ

Hertug Hans den Yngre

Hans den Yngre var yngre søn af Kong Christian 3. Som fædrene arv fik han egnen omkring Sønderborg og andre områder i Slesvig og Holsten, men han blev ikke medlem af den såkaldte fællesregering for de to hertugdømmer som helhed, og det var han livet igennem utilfreds med. Han brugte dog ikke bare sin energi på at klage sig. Han var en utroligt energisk storlandmand og bygherre, og privat var han gift to gange og fik 23 børn i de to ægteskaber! Og han er stamfar til vort nuværende kongehus.

Torsdag den 5/2

Karsten Skov

Om hans roman Ammi

Kom og hør forfatter Karsten Skov fortælle om sin roman Ammi– en stærk og rørende fortælling fra Sønderjylland under Første Verdenskrig. Bogen skildrer kvinderne, der stod alene tilbage på gårdene, og den forbudte kærlighed mellem Ammi og en russisk krigsfange. Foredraget byder på både historisk indsigt og levende fortællekunst baseret på virkelige begivenheder og skæbner fra Grænselandet.

Torsdag den 19/2

Leo Schmidt

I Columbus kølvand

Et foredrag om at opleve forventningens glæde, gøre drømme til virkelighed og have vilje til at se fremad. Tilhørerne er med på en spændende sejlads ikke uden dramatik i Christoffer Columbus' kølvand over Atlanterhavet til perlerækken af øer i det smukke og farverige Caribien. På de tidligere danske Vestindiske Øer oplever vi, at Danmark stadig har en betydelig plads i erindringen hos den historisk bevidste befolkning. Foredraget giver et interessant historisk tilbageblik og et smukt nutidsbillede.

Torsdag den 26/2

Kasper Thomsen

Den vandrende strikker

Den strikkende hi­sto­ri­e­for­mid­ler, Kasper Thomsen, vil med sit foredrag udfordre vores køns­fo­re­stil­lin­ger, ved at tage udgangspunkt i strik som et grænseland mellem noget maskulint og feminint. Strikning blandt både mænd og kvinder findes mange steder i Europa, og Kasper Thomsen vil give en masse spændende, sjove og måske overraskende fortællinger fra en tid, hvor ledige hænder var dovne hænder. Med strik som udgangspunkt kommer vi tættere på den historie, vi troede, at vi kendte.

Torsdag den 5/3

Susanne Magelund

Nielsine Rasmussen

Nielsine Nielsen blev Danmarks første kvindelige student, akademiker og læge i en tid, hvor kvinder var dømt til husmoderrollen. Foredraget bygger på Susanne Magelunds research i familiearkiver og Nielsines dagbog og fortæller kronologisk om hendes liv, kamp mod normerne og de personer, der støttede eller modarbejdede hende. Historien sætter Nielsine i både lokal- og sam­funds­hi­sto­risk perspektiv og viser, hvordan hun brød barrierer for at blive læge.

Torsdag den 12/3

Jens Peter Madsen

Fra bondedreng til hippie

Hvad var det som drev en genert bondeknold til storbyens vilde liv med besatte huse, pigtrådsmusik, stoffer, de­mon­stra­tio­ner og alternative livsformer? Jeg læste alle de bøger, jeg kunne få fingre i, og hørte den nye musik på Radio Luxembourg. Jeg blev vild med The Rolling Stones og lod håret vokse frit. Mor sagde, at “de mænd er så grimme, at selv en mor ikke kan holde af dem.” Jeg bestemte, at det skulle stå sin prøve, og til stor forskrækkelse for alle andre meldte jeg mig ind i Militærnægter foreningen og Vietnam komiteerne. Det er nu over 50 år siden, og jeg har stadig ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor det blev sådan for mig.

Torsdag den 19/3

Hans Peter Rasmussen

To store danske vi­den­skabs­kvin­der

Inge Lehmann og Marie Hammer var to danske forskere, der måtte kæmpe mod stærke fordomme, før deres arbejde blev anerkendt – især i udlandet. Foredraget handler om deres mod og deres insisteren på at blive taget alvorligt i en mandsdomineret verden. Om Marie Hammer, der som hjemmegående mor og ulønnet forsker opdagede omkring 1.000 nye arter og bidrog til teorien om kon­ti­nen­tal­drift. Og om Inge Lehmann, der trods modstand re­vo­lu­tio­ne­re­de geovidenskaben med sin opdagelse af Jordens indre kerne.




Kursusdetaljer

Toftlund Bibliotek, Toldbodgade 8, 6520 Toftlund
Torsdag, 14:00 - 16:00
20 lektioner, 8 mødegange
Torsdag 22. januar, 2026
Holdnr.: 8626111201

925 kr./person

ledige pladser

Underviser

Finn Stevnhoved