185 kr./person

Valby bag Bakken – fortællinger og fodspor

Byvandring i hjertet af det gamle Valby.
Vi skal på rundvisning i byen bag bakken - på den anden side af Valby Bakke - hvor der engang lå en udpræget bondeby, der siden blev stations- og industriby, og i dag frister med sine små lokale butikker og hyggelige gader.
På byvandringen kommer du rundt i den gamle del af Valby, især omkring Valby Langgade og bymidten, mens historierne udfolder sig om Tingstedet, Bo­mulds­spin­de­ri­et og Den gule by, der alle bærer på en lang og spændende historie.
Undervejs oplever du også: Rytterskolen - Valbys ældste bygning, i dag et bibliotek. Valby Børneasyl – et af Danmarks første, støttet af Brygger Carl Jacobsen. Og Konen med hundene - Hanne Varmings sjove bronzeskulptur. Vi kommer desuden omkring to markante personligheder, der hver i sær købte et stykke jord og satte et uudsletteligt præg på Valby: Brygger Carl Jacobsen, som ved hjælp af arkitekt Vilhelm Dahlerup får opført den imponerende Jesuskirken, og gøgleren og filmmanden Ole Olsen, der grundlægger verdens ældste, og stadig producerende filmselskab, Nordisk Film.

Hvis du vil opleve al dette - krydret med fortællinger om høn­se­kræm­mer­nes og slagternes landsby, der bliver til en yndet ferieby, og senere hjemsted for både Zoologisk Have og Carlsberg - så skal du med på denne tur.

Transport: Valby St. ligger ganske tæt på mødestedet.

Kursusdetaljer

Valby Tingsted, Valby Langgade, 2500 Valby
Tirsdag, 11:00 - 13:00
1 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 26. maj, 2026
Holdnr.: 26121052

185 kr./person

ledige pladser

Underviser

Marianne Bentzen