Pest, papegøjer og lopper

Vi mødes på hjørnet af Istedgade og Skydebanegade og hører om Skydebanegade, som oprindelig var en privat gade med egen opsynsmand.
Herfra går vi over i  Skydebanehaven, hvor de kongelige skydebrødre skød efter papegøjen og allerede i middelalderen blev ophavsmænd til "det heldige udtryk": at have skudt papegøjen.
Vi fortsætter ud på Otto Krabbes Plads. Her skal I høre historier om Ve­ster­bro­for­bry­der­ne Røde Kai og Harry Guldarm og de barske panserbasser, som helt alene kunne styre et helt værts­hus­slags­mål. Vi springer hen i Dannebrogsgade 38, hvor Istedgades gamle biograf "Loppen" lå frem til ca. 1939.Da den lukkede blev der først restauration og til sidst en dansesalon ved navn Charmaine. Biografen blev i 1943 afløst af Casino biografen i Istedgade, der lå ved siden af dansesalonen Tunesia.
Vi kikker over på  Istedgade 63, hvor det legendariske værtshus Café Jernstangen lå, indtil det skiftede til rørfri vinbar. På anden sal over Jernstangen voksede  revysku­e­spil­le­rin­den Liva Weel op fra år 1900.
Langs med Istedgade når vi Saxogade, hvor Saxo­ga­de­ban­dit­ter­ne huserede frem til 1970´erne. Og hvor nytårsløjerne år 1900 gjorde, at hele Vesterbro i en hel uge stank af noget unævneligt sort, klistret og meget ulækkert.
Turen slutter på hjørnet af Valdemarsgade og Istedgade, hvor I skal høre om pesthuset, der endte som en munter dansesalon med cirkus i haven.
Mødested: Hjørnet af Istedgade og Skydebanegade.
Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Kursusdetaljer

Hjørnet, Istedgade ved Skydebanegade, 1500 København V
Tirsdag, 17:00 - 17:45
1 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 17. september, 2024
Hold nr.: 2524210029

190 kr./person

3 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Hanne Fabricius

190 kr./person

Tilmeld kursus