Nordhavn- Skandinaviens største byudviklingsprojekt

Nordhavn - Skandinaviens største by­ud­vik­lings­pro­jekt
Området i Nordhavn er bygget på holme med moler og havnebassiner, der udvikler sig konstant, og på denne rundvisning kommer du rundt på et par af molerne i midten af Nordhavn og oplever kontrasten mellem de tidligere in­du­stri­om­rå­der og det nye byggeri, der skyder op overalt. Turen starter ved Orientkaj metrostation på Trælastholmen fyldt med spændende nye bygninger som Orienthuset, Østre Landsret og Comwell Copenhagen Portside. På Levantkaj er de første spadestik til en helt ny bydel på tegnebrættet, og her mødes vi af den blågrønne bygning med de 12.000 sol­cel­le­pa­ne­ler, Copenhagen International School, mens den eldrevne havnebus ankommer i Orientbassinet. Sundmolen er karakteristisk med sine gamle pakhuse fra tiden som Københavns Frihavn og rummer også beboelse med nogle af de fineste bæ­re­dyg­tig­heds­cer­ti­fi­ce­rin­ger – desuden har molen netop fået et nyt omdiskuteret byggeri.
På Sundkaj følger vi udviklingen af den kunstigt anlagte Kronløbsø med nogle af Danmarks dyreste lejligheder og får et kig over på Redmolen, der danner rammen om År­hus­ga­de­kvar­te­ret, hvor det første spadestik blev taget til dette by­ud­vik­lings­pro­jekt af gigantiske dimensioner. På vejen retur besøger vi det prisbelønnede arkitekthus COBE, hvor der kan købes noget at drikke i cafeen for egen regning. Så kom med på en spændende tur gennem fortid, nutid og fremtid!

Mødested: Ved trappen til Orientkaj Metro St. (M4), 2150 Nordhavn
Tidspunkt: Mandag den 10. juni 2024 kl. 11.00-13-00
Guidet gåtur i raskt tempo på ca. 3 km og desværre ikke egnet for dårligt gående.

Kursusdetaljer

Orientkaj Station, Metro station, 2150 Nordhavn
Mandag, 11:00 - 13:00
1 lektion, 1 mødegang
Mandag 10. juni, 2024
Holdnr.: 24122451
Gentofte-Gladsaxe-Lyngby

185 kr./person

25 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Marianne Bentzen

185 kr./person

Tilmeld kursus