Nordhavn- Skandinaviens største byudviklingsprojekt

Området i Nordhavn er bygget på holme med moler og havnebassiner, der udvikler sig konstant, og på denne rundvisning kommer du rundt på et par af molerne i midten af Nordhavn og oplever kontrasten mellem de tidligere in­du­stri­om­rå­der og det nye byggeri, der skyder op overalt. Turen starter ved Orientkaj metrostation på Trælastholmen fyldt med spændende nye bygninger som Orienthuset, Østre Landsret og Comwell Copenhagen Portside. På Levantkaj er de første spadestik til en helt ny bydel på tegnebrættet, og her mødes vi af den blågrønne bygning med de 12.000 sol­cel­le­pa­ne­ler, Copenhagen International School, mens den eldrevne havnebus ankommer i Orientbassinet. Sundmolen er karakteristisk med sine gamle pakhuse fra tiden som Københavns Frihavn og rummer i dag be­bo­el­ses­byg­nin­ger med nogle af de fineste bæ­re­dyg­tig­heds­cer­ti­fi­ce­rin­ger, samt et meget omdiskuteret byggeri, BIGs hovedkontor.
På Sundkaj følger vi udviklingen af den kunstigt anlagte Kronløbsø med nogle af Danmarks dyreste lejligheder og får et kig over på Redmolen, der danner rammen om År­hus­ga­de­kvar­te­ret, hvor det første spadestik bliver taget til Nordhavns by­ud­vik­lings­pro­jekt af gigantiske dimensioner. Retur lægger vi vejen forbi det prisbelønnede arkitekthus COBE, hvor der er mulighed for at købe noget at drikke i cafeen for egen regning. Så kom med på en spændende moletur.

Guidet gåtur i raskt tempo på knapt 3 km og desværre ikke egnet for dårligt gående.

OBS: Turen kan med fordel kombineres med turen:  ”År­hus­ga­de­kvar­te­ret – en oase i Nordhavn” samme dag på Redmolen.

Kursusdetaljer

Orientkaj Station, Metro station, 2150 Nordhavn
Tirsdag, 11:30 - 13:30
1 lektioner, 1 mødegang
Tirsdag 10. september, 2024
Hold nr.: 24222451

185 kr./person

35 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Marianne Bentzen

185 kr./person

Tilmeld kursus