I berømte fodspor gennem Gl. Dragør

Prisen inkluderer rundvisning, entre og en forfriskning
Vores byvandring begynder ved Dragør kirke. Her får vi lidt bag­grunds­hi­sto­rie omkring kirken og dens tilblivelse. Vi bevæger os derefter rundt på kirkegården og finder gravsteder for flere berømte bysbørn.
Turen fortsætter derefter videre over toppede brosten, gennem smalle gader med særprægede navne, som f.eks. Blegerstræde, Bjergerlav og Slippen. De pittoreske små huse gemmer mange spændende historier om de mennesker der har boet der, og det liv de har levet.
Een af dem er marinemaleren Christian Mølsted, der i mange år boede og arbejdede i byen. Vi besøger hans hus og atelier og oplever hans kunst, hvor havet har været en stor in­spira­tions­kil­de.
På vores videre vandring gennem byen, finder vi Clara Selborns hus i Strandstræde. Hun var i mange år Karens Blixens personlige sekretær, og åbnede gæstfrit sit hjem i flere måneder, for den store forfatterinde.
Ikke langt derfra, i Tulipanhuset overfor, boede og arbejdede i mere end 40 år 2 kunstnere, nemlig frøknerne Grubb og Bahr. De testamenterede ved deres død huset i Zytfensgade til støtte for ældre og enlige damer i byen.
En anden spændende personlighed i byen er Dr. Dich, der i 1926 kom til byen og blev så glad for det lille fiskerleje, at han bl.a. blev medstifter af Dragør Museum og senere desuden een af ini­ti­a­tiv­ta­ger­ne til oprettelsen af Dragør Fredningsnævn.
Vi afslutter turen på café Havslapning, hvor der serveres en lille forfriskning.

Kursusdetaljer

Dragør Kirke, Kirkevej 170, 2791 Dragør
Lørdag, 11:00 - 13:30
1 lektioner, 1 mødegang
Lørdag 15. juni, 2024
Hold nr.: 0924110014

275 kr./person

12 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Susanne Staal

275 kr./person

Tilmeld kursus