KLANG Koret
KLANG koret. I foråret 2017, mødtes en flok musikelskende folk fra Ry og omegn til to rytmiske korworkshops, hvor vi sang ”Kinder” af Copper Wimin, ”Go, Boy” af Zap Mama samt ”Slow Love” af Prince. To af sangene var a cappella-satser, og det blev til to dejlige aftener med en god blanding af lækker klang, polyrytmik, udfordringer og grin.
Ud af disse workshops sprang ideen om at starte et nyt kor med et alsidigt rytmisk repertoire og en engageret og seriøs tilgang til at synge sammen. Vi vil her i efteråret gerne udvide flokken, så du, der har sangglæde, solid rytmisk korefaring og/eller anden musikalsk ballast også kommer med ombord!
For at holde et niveau, hvor alle i koret føler sig tilpas udfordret og for at sikre et godt indstuderingstempo til korprøverne skal du:
•Have en sikker intonation
•Kunne holde din egen stemme ved enkel flerstemmighed
•Være rytmisk sikker
•Kunne blende med de øvrige stemmer i koret
•Kunne orientere dig i et nodebillede
•Være åben for at indstudere uden brug af noder
Kan du svare ja til ovenstående? Har du lyst til at synge med, og er du frisk på at komme til en lille stemmeprøve inden optagelse i koret?
Tilmelding: Kontakt korleder Line Brandt for aftale om stemmeprøve – mail: Line@worldonline.dk
Kursusdetaljer
Salget er lukket
Underviser
Line Brandt
Salget er lukket
Kursus afsluttet