Venteliste

AOF Sangkoret Enigheden

HUSK tilmelding og betaling sker direkte til koret. Se kontakt længere nede i beskrivelsen. Prisen for hele sæsonen forventes at blive omkring 1500 kr.

Sangkoret Enigheden er et 4-stemmigt SATB folkekor. Nogle gange synger tenor og bas dog fælles barytonstemme. Koret øver fast onsdage i dejlige omgivelser i Huset Nyvang fra 19.00 til 21.00. Er du i bil, er der nem parkering med få skridt direkte til lokalet, koret synger i.

Koret betragter sig som et glad folkekor med et bredt alsidigt repertoire, som tager udgangspunkt i ønsker fra sangerne i koret. Koret synger f.eks. disse sange: When I’m Sixtyfour (Beatles), Imagine, (John Lennon), Lille Ida forårsang (kendt fra Emil fra Lønneberg), Dream a little Dream, (The Mamas & the Papas), Thank you for the Music, (ABBA), Lyse nætter (Alberte), Afrika (Nanna), Du kom med alt det, der var dig, (Jens Rosendal), Can’t help falling in love, (Elvis Presley),– altså et repertoire fra traditionelle korsatser, folkelige melodier hentet i Højsko­lesang­bo­gen, over ældre og nye nordiske samt engelske melodier til swing. Alle korsatser laves af koret dirigent og er derfor tilpasset koret.

Koret medvirker i løbet af sæsonen ved enkelte arrangementer, sidste sæson gav det f.eks. koncert på Sc­lero­se­ho­spi­ta­let i Ry. Koret afholder desuden en traditionel julekoncert i en kirke i eller omkring Randers, desuden synger koret julen ind på nogle af kommunens ældrecentre, repertoiret her er trad. julesange/-salmer samt swingende nyere glade sange. Efterår og forår afholdes en korlørdag, hvor repertoiret til jul og for­års­kon­cer­ten pudses af.

Der lægges først og fremmest vægt på sangglæde, det sociale og fællesskabet prioriteres højt. Netop derfor er sangkoret Enigheden et kor, hvor alle, der har lyst til at synge, er velkomne. Nodekendskab er ingen forudsætning, det er til gengæld godt humør og sangglæde.

Til koret er knyttet egen forening.

Fra starten af sæsonen, der i år allerede er den 13. august, udleverer dirigenten en ak­ti­vi­tetska­len­der samt snarest herefter en medlemsliste. Korets medlemmer har via internettet adgang til alle noder og tilhørende lydfiler/øvefiler, der kan lyttes til samt andre praktiske informationer. Øvefilerne er lavet til hver enkelt stemme.

Ønsker du yderlige oplysninger kan du henvende dig til:

KORETS BE­STY­REL­SES­FOR­MAND: Inge-Lise Thomasen tlf. 2420 5911 eller

KORETS DIRIGENT: Allan Svindt Ravn tlf. 2927 8331





Kursusdetaljer

Huset Nyvang, Rindsvej 6, 8920 Randers NV
Onsdag, 19:00 - 20:30
66 lektioner, 33 mødegange
Onsdag 13. august, 2025
Hold nr.: 6625207071

0 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

Allan Svindt Ravn

0 kr./person

Tilmeld venteliste