AOF Sangkoret Enigheden
Sangkoret er et 4-stemmigt SATB kor, der til nogle melodier lader mandsstemmerne synge baryton. Koret øver onsdage i dejlige omgivelser i Huset Nyvang fra 19.00 til 21.00, hvor der også er nem parkering.
Koret betragter sig som et folkekor med et bredt alsidigt repertoire, det synge f.eks. disse sange When I’m Sixtyfour (Beatles), Lille Ida forårsang (kendt fra Emil fra Lønneberg), Lyse nætter (Alberte), Afrika (Nanna), Forår i træben, En lærke letted – et repertoire fra traditionelle korsatser, folkelige melodier, over ældre og nye nordiske samt engelske melodier til swing. Alle satser er alle tilpasset koret og arrangeret af koret dirigent.
Koret medvirker i løbet af sæsonen ved f.eks. højskoleaftner, det medvirker ved en traditionel julekoncert i og omkring Randers, desuden synger koret julen ind på tre af byens ældrecentre. I foråret afvikler koret til tider egen korweekend, hvor forårsrepertoiret afpudses, og hvor der gøres klar til forårskoncerten et sted i byen. Der lægges vægt på sangglæde, det sociale og fællesskabet prioriteres højt bl.a. ved hyggelige sammenkomster hen over året, alle er derfor velkommen i koret, der er åben for alle, der gerne vil synge. Nodekendskab er ingen forudsætning, det er til gengæld godt humør og sangglæde.
Til koret er knyttet en forening og en tilsvarende for korets venner. Koret er indmeldt i DASUM, hvor medlemmer, der har lyst til at mødes med korsangere fra Fyn og Jylland tilbydes forskellige arrangementer.
Fra starten af sæsonen, der i år allerede er den 23. august, udleverer dirigenten en aktivitetskalender. Korets medlemmer har via nettet adgang til alle noder og tilhørende øvefiler, der kan lyttes til, der er filer til hver enkelt stemme samt den fælles korsats. Prisen for hele sæsonen forventes at blive 1350 kroner.
Ønsker du yderlige oplysninger kan du henvende dig til:
KORETS BESTYRELSESFORMAND: Inge-Lise Thomasen tlf. 2420 5911 eller
KORETS DIRIGENT: Allan Svindt Ravn tlf. 2927 8331
Kursusdetaljer
0 kr./person
Underviser
Allan Svindt Ravn
0 kr./person
Tilmeld kursus