Valg i USA med Lippert og Petersen

Valg i USA med Søren Lippert og Friis Arne Petersen

Det vigtigste amerikanske præsidentvalg i nyere tid finder sted den 5. november. Vinderen af den intense politiske duel mellem Kamala Harris og Donald Trump vil sætte kursen for USA i de næste mange år. Trump vil skabe en ny, stærk amerikansk økonomi gennem handelskrig med Kina og EU. Samtidig er han dybt kritisk overfor moderne klimapolitik og vil skrotte Biden-Harris klimapolitik. Trump og hans vi­ce­præ­si­dent­kan­di­dat J.D Vance vil føre en markant anden uden­rigs­po­li­tik hvor vi europæere skal vænne os til at stå på egne ben. Alliancer vil blive givet et nyt indhold afhængig af om de allierede af USA betaler deres del af de økonomiske byrder. Trump er stolt af at han er en de få præsidenter i nyere tid der ikke har involveret USA i nye krige eller sendt flere amerikanske soldater ud i internationale missioner. Trump vil søge hurtigt at slutte krigen mellem Rusland og Ukraine. Vi vil se en ny markant version af America First. Måske America alone?

Harris er mere forudsigelig og vil generelt søge at fremstå som en ny, yngre præsident der vil love optimisme og fremgang. Harris vil søge at fremstå som en kontrast til Trumps kaos og ufor­ud­si­ge­lig­hed. Harris vil sælge sin økonomiske politik som en positiv vision med vægt på de dårligst stillede, de yngre og de farvede. Harris vil fortsætte Bidens samarbejde med os allierede, men også hun vil kræve meget større indsats fra os. Harris vil fortsætte den nuværende progressive klima og stats­støt­tepo­li­tik. Hun vil satse på en stærk amerikansk indsats for at slå Kina i kampen om det økonomiske og teknologiske lederskab i verden. En af de mest markante ændringer vil komme i det amerikanske forhold til Israel. Hun vil være mere kritisk overfor den israelske regerings behandling af palæsti­nen­ser­ne og kræve mere Israelsk accept af de internationale konventioner.

Europa og hele verden vil på alle områder blive stærkt påvirket af den amerikanske befolknings valg af den næste præsident. Hvad skal vi forberede os på og hvordan bliver den nye internationale orden?

Søren Lippert er vært på TV 2 News.  MSc i politisk kommunikation og journalist. Søren Lippert er uddannet journalist fra Danmarks Jour­na­list­højsko­le i 2002, og i 2005 supplerede han med en ma­ster­ud­dan­nel­se i politisk kommunikation fra University of Liverpool.

Friis Arne Petersen er en tidligere dansk diplomat, der var direktør i Uden­rigs­mi­ni­ste­ri­et fra 1997 til 2005 og senest fra 15. august 2015 til 31. august 2020 var Danmarks ambassadør i Tyskland.

Kom og være med torsdag d. 24. oktober i Koncertsalen i Kulturcenteret.
Dørene åbner kl. 18. Foredrag starter kl. 19.

Kursusdetaljer

Taastrup Kulturcenter, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup
Torsdag, 19:00 - 20:30
1 lektioner, 1 mødegang
Torsdag 24. oktober, 2024
Hold nr.: 4024211001

80 kr./person

54 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Foredragsholder Foredragsholder

80 kr./person

Tilmeld kursus