Venteliste

Onsdag Direkte

Ni foredrag og de­ba­ta­r­ran­ge­men­ter - det er kun muligt at melde sig til hele rækken

31. jan
Fra Ishavet til krigen i Ukraine
Anne Haubek og Thomas Ubbesen, tidligere DR-uden­rigsjour­na­li­ster
Mens krigen har raset i Ukraine, har journalisterne og Østeuropa-kenderne Anne Haubek og Thomas Ubbesen rejst tæt op ad den russiske grænse fra Ishavet i nord til Sortehavet og Ukraines rygende slagmarker i syd. Undervejs har de mødt og talt med snesevis af de hver­dags­men­ne­sker – russere, finner, baltere, polakker, ukrainere, moldovere og mange andre – som dagligt er tvunget til at leve med fjenden, løgnen og ondskaben som nærmeste nabo.

7. feb
Kulturlivet under nazismen – æstetik som politisk rettesnor
Kunst­hi­sto­ri­ker Rasmus Christian Olsen
At nazisterne afskyede den moderne kunst og modernismen i almindelighed, er velkendt. Men hvorfor gjorde de det? Hvordan kunne kunst og kultur udgøre en trussel, og fremstå som noget farligt, og væsensfremmed for tysk kultur? Den nazistiske kultur gennemsyrede i stigende grad alle dele af det tyske samfund op gennem 30'erme, og blev gjort til et middel til at ensrette folket.
Men nazitoppen havde en langt mere uhyggelig agenda med kulturen som ingen vælger kunne forudse ved valget i januar 1933 - hvordan kunne en æstetik og en kultur i sidste ende komme til at retfærdiggøre udslettelsen af alt der var den fremmed?

14. feb
VINTERFERIE

21. feb
Med kri­mi­for­fat­te­ren på re­sear­ch­ar­bej­de
Forfatter Tine Gudrun Petersen
Forfatter Tine Gudrun fortæller om ar­bejds­pro­ces­sen med sin nyeste krimi "Dukkesamleren". Kom med i forfatterens værksted og hør om det omfattende og interessante re­sear­ch­ar­bej­de, der ligger bag skabelsen af et succesfuldt krimiplot og levende karakterer, vi har lyst til at følge i en længere serie.

28. feb
Smerten blev min drivkraft
Mentor, mønsterbryder og fored­rags­hol­der Patrick Simiglai
Patrick Simiglai voksede op i en dysfunktionel familie, hvor vold, overgreb og omsorgssvigt var helt almindeligt. Det kom ikke bag på mange, da han begyndte at snuse til bandemiljøet, og efter sit exit tyede han til flasken, som senere blev peppet op med kokain. Efter seks lange år som hardcore misbruger med over 45 genstande dagligt besluttede han i 2018 at det skulle stoppe. Siden er det blevet til mange personlige rekorder og et utal af sportslige udfordringer med det formål at samle midler ind til udsatte børn. Nogle af dem er f.eks. at løbe 6 maratons på 45 timer, svømme 37 km eller gennemføre en ultraman – 2.5 gange ironman på blot 38 timer.

6. mar
Muldvarpen – undercover i Nordkorea
Undercover-agent Ulrich Larsen
Kom med en helt almindelig mand på en usædvanlig rejse, når Ulrich Larsen fortæller sin surrealistiske og fantastiske historie som undercover i Nordkorea. Hvorfor brugte en helt almindelig familiefar fra Vestegnen 11 år af sit liv på at infiltrere Nordkorea? Hvad var motivationen, hvordan skjulte han de konstante løgne for sin hustru, alt imens han rejste verden rundt som muldvarp – og hvad nu?

13. mar
Roadtrip på Pamir Highway
Eventyrer, rejseguide og fored­rags­hol­der Søren Bonde
Følg med til den legendariske Pamir Highway i et af verdens barskeste men også mest storslåede områder gennem Tadsjikistan, Pakistan og Kirgisistan. Landskabet veksler mellem safirblå søer, sneklædte bjerge, bløde grønne bakker og månelandskaber og idylliske landsbyer.
Undervejs møder vi de lokale og kommer tæt på deres traditionelle levevis.

20. mar
Viggo Kampmann – fra bortadopteret til statsminister
Medlem af Region Hovedstaden (S) og barnebarn af Viggo Kampmann Nicolai Kampmann
Den tidligere statsministers barnebarn fortæller med baggrund i Poul Smidts store biografi 'Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister' om dansk politik i 1950’erne og sin bedstefars betydning for udviklingen af den danske velfærdsstat. Nicolai Kampmann vil i sit oplæg trække en parallel til nutidens politikere og den me­di­e­vir­ke­lig­hed, der findes i dag.

27. mar
PÅSKEFERIE

3. apr
Spørg for S… – fra journalistens værksted
Journalist og fored­rags­hol­der Kristian Sloth
Sociale medier, fake news og den evige jagt på clickbaits med over­dra­ma­ti­se­re­de overskrifter, der skal lokke læserne til at klikke giver journalistiske udfordringer. Kristian Sloth tager deltagerne med ind i journalistens værksted og fortæller, hvordan TV-indslag bliver til, og hvilke vanskelige situationer, det kan bringe især den undersøgende journalist i. Kristian Slot kommer bl.a. ind på:
Hvordan beskytter jeg min hemmelige kilde?
Hvordan reagerer jeg, når det bliver aggressivt og korporligt?
Er jeg nu fair og husker, at en mønt har to sider?
Hvordan føles det, når en vigtig historie trods stor politisk forargelse ingen konsekvenser får?

10. apr - NB kl. 10-12 i Teatersalen, Frihedens Idrætscenter, Hvidovrevej 446
Min fætter er høvding i Samoa
Journalist, korrespondent, TV-vært mm Johannes Langkilde
Som barn fik Johannes Langkilde at vide, at han havde familie på en fjern stillehavsø, og at familien bl.a. talte en høvding. For Johannes var historien blot et af barndommens eventyr, ind til han en dag stod ansigt til ansigt med sin høvdinge-slægtning
Det bliver begyndelsen på en eventyrlig, personlig op­da­gel­ses­rej­se, der senere bringer Johannes Langkilde, hans hustru og to børn til Samoa, for at afdække den fantastiske historie om, hvordan hans forfader i 1800-tallet endte med at stifte en stor familie på de polynesiske øer.



Kursusdetaljer

Kursuscenter Friheden, Hvidovrevej 438, 2650 Hvidovre
Onsdag, 10:00 - 11:50
9 lektioner, 9 mødegange
Onsdag 31. januar, 2024
Holdnr.: 3924111058
Hvidovre

920 kr./person

0 ledige pladserTilmeld venteliste

Underviser

DIVERSE

Samme kursus på andre tidspunkter

920 kr./person

Tilmeld venteliste