Foredrag med Jarl Friis Mikkelsen

NOGET DER HEDDER JARL

Mød Jarl Friis-Mikkelsen i et helt nyt foredrag om at gribe de chancer, livet byder på
Man kan godt kalde ham Danmarks ’Mr. Talkshow’. Men man kan også kalde ham for alt muligt andet. For er der en mand, der har prøvet det meste i det danske medie- og un­der­hold­ning­s­land­skab, så er det Jarl Friis-Mikkelsen.
I sit spritnye foredrag tager han os – i samtale med journalist Peter Sloth – med på en tur ned ad Memory Lane og fortæller levende om tilblivelsen af ikoniske figurer som Walter & Carlo samt brødrene Øb & Bøv. Var det hele bare pjat – eller var der en dybere mening med galskaben?

Jarl var hovedmanden bag teksten til nationalhittet ’Re-Sepp-ten’ (’Vi er røde, vi er hvide’), han skrev og medvirkede i spillefilm, flyttede til USA, hvor han interviewede nogle af klodens største superstjerner, og han styrede med sofistikeret hånd fredags- og lør­dags­un­der­hold­nin­gen på DR i næsten en menneskealder. Hør ham fortælle om, hvor inspirationen kom fra, hvordan han formåede at skifte mellem sine mange forskellige roller (mens han bevarede sin integritet), og hvordan han konstant har skullet sortere benhårdt i de mange idéer, der altid er opstået i den krøllede hjerne.

’NOGET DER HEDDER JARL’ er er et foredrag om inspiration og rolleskift, om tidsløshed og lydhørhed, og om aldrig helt at være jævnaldrende med sig selv, fordi alder som et tal aldrig har været definerende for Jarl. Foredraget vil være krydret med ikoniske videoklip fra Jarls karriere, og der vil for tilskuerne være rig mulighed for at stille hovedpersonen spørgsmål undervejs.

 

Kursusdetaljer

Medborgerhuset Danasvej, Danasvej 30 B, 1910 Frederiksberg C
Onsdag, 19:00 - 20:30
1 lektioner, 1 mødegang
Onsdag 9. april, 2025
Hold nr.: 1725111004

125 kr./person

50 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Foredragsholder Foredragsholder

125 kr./person

Tilmeld kursus