Eventyrlige beretninger
Vi kommer kloden rundt - i globalt perspektiv gennem personlige beretninger. 6 eftermiddage i godt selskab. Arrangementet er tilrettelagt af AOF Amager, og der er gratis kaffe/te og småkager.
11.09.24 Smilets ambassadør v. Jesper Grønkjær
Jesper Grønkjær har gjort det til sin mission at drage ud til klodens fjerneste afkroge, for at vise at smilet er det sprog vi alle taler.
Han har en særlig evne til at få folk til at åbne sig op. Han mødes med narkomaner, præster, politikere, kræftpatienter og mange andre. Hør blandt andet om hans møde med den frygtede kvindelige massemorder “Hun-Djævelen”, med 400 liv på samvittigheden.
Jesper balancerer skarpt mellem humor og seriøsitet i sit møde med fremmede mennesker. Det bliver hver gang til hjertevarme samtaler, som han efterfølgende videregiver i sine bøger, foredrag og tv-dokumentarer.
I 25 år har han rejst verden rundt og samlet personlige beretninger. Han har besøgt indianere i Sydamerika, tibetanske munke i Himalaya, kannibaler på Ny Guinea, gangstere i Honduras og beduiner i Sahara. Han er nu optaget i ”Eventyrernes Klub” blandt nogle af de mest legendariske globetrotter.
Foredraget er en skøn blanding af smukke fotos, unikke tv-klip, vanvittige historier. Men vigtigst af alt: der er så mange budskaber, at hans ord og holdninger bliver hængene i tankerne længe efter.
Undervejs tager han bl.a. sine tilhører med på tømmerflåde ned af Amazonfloden, ud til stammefolk i Afrika, ind bag tremmerne i Sydamerikas værste fængsler og til verdens strengeste diktaturstat Nordkorea.
Jesper ved hvad der sker, når man møder verden med smil, fremfor med skepsis. Han bliver kaldt Smilets Ambassadør og når du har hørt hans foredrag, så vil du vide hvorfor!
16.10.24. Rom - fra Romulus og Remus til Francesco og Berlusconi v. Helge Kamp
Fra de første ydmyge bebyggelser på Palatinerhøjen, hvor Romulus slog sin broder ihjel og frem til den metropol vi kender i dag, har Rom oplevet republikken, et tyrannisk og hedensk kejserrige, verdensherredømmet og dets undergang, kristenforfølgelser, folkevandringer, barbarer og deres ødelæggelser, den verdslige pavestats magt, slægtsfejder, borgerkrige, fascisme og jordskælv.
Rom var midtpunkt for middelalderens civiliserede verden. Den har ladet renæssancens største kunstnere som Michelangelo og Rafael boltre sig. Barokken satte sit præg på byen, hvor bl.a. Bernini skabte et væld af fontæner, kirker og pavepaladser. I næsten et årti annekterede Napoleon Rom og med hjælp fra Garibaldi, blev Rom hovedstad for det samlede italienske kongedømme - for i nyere tid igen at opleve republikken og ikke mindre end 107 skiftende regeringer. Der er nok at fortælle om.
20.11.24 Taiwan - den omstridte ø v. Henrik Bjørn
Taiwan beskrives i dag ofte som det sted i verden med størst potentiale for at udløse en militær konflikt mellem verdens to største økonomiske og militære magter – USA og Kina.
Jeg har gennem 10 år regelmæssigt besøgt Taiwan. Senest har jeg fra 2. januar til 3. februar 2023 cyklet 1.306 km rundt om Taiwan med start i Taipei. Først ned ad Taiwans vestkyst til øens sydspids og derfra tilbage til Taipei langs østkysten. Undervejs talte jeg på kinesisk med de mennesker jeg mødte og fik deres syn på øen og dens relation til Kina og resten af verden.
Hvor tæt er relationen mellem Kina og Taiwan? Hvad er den historiske baggrund for Taiwans nuværende situation? Hvilken rolle har Japan og USA spillet i Taiwans nyere historie? Føler befolkningen sig som kinesisk eller taiwansk? Frygter man en kinesisk invasion? Kan man undgå en konfrontation med Kina? Disse og mange andre spørgsmål fik jeg nogle interessante svar
OM HENRIK BJØRN
Henrik Bjørn har over fire årtier og 146 rejser til og rundt om i Kina besøgt hovedparten af landets provinser. Henrik har boet, arbejdet, studeret og rejst i Kina gennem i alt 14 år, taler kinesisk og er kinesisk gift. Han er uddannet mag. art i etnografi og socialantropologi med fokus på Kina og har bl.a. udført langvarigt etnografisk feltarbejde blandt det kinesiske Dong-mindretal i den sydvestkinesiske Guangxi provins.
22.01.25 Svalbard Historie, Fauna & Flora v. Uwe Lindholdt
Svalbard er kronen på det arktiske Norge. Øgruppen ligger halvvejs mellem det norske fastland og Nordpolen, så man kunne forvente, at der uudholdeligt koldt. Men takket være Golfstrømmen, kan Spitsbergen og de andre øer i øgruppen prale af et overraskende mildt klima med markante årstider.
Svalbard er en øgruppe i Nordishavet på ca. 62.050 km². Svalbard har arktisk klima med et stærkt præg af kystklima. Der er midnatssol fra 20. april til 22. august og mørketid fra 27. oktober til 15. februar. Gletsjerne på Svalbard dækker 60% af øerne. I 1596 opdagede den frisisk-nederlandske Willem Barents øerne og herefter blev Svalbard målet for en intens jagt på hvaler og hvalrosser fra især Holland, men også fra England, Tyskland, Frankrig, baskerne og Danmark-Norge.
I dag kommer turisterne for at opleve Svalbard spændende natur bestående af isdækkede fjorde, gletsjere, himmelstræbende fjelde og et unikt dyreliv – herunder isbjørne, polarræve og den særlige svalbardren. Ganske enkelt et perfekt sted at jage nordlys, med en bred vifte af forskellige aktiviteter. På Svalbard yngler 30 fuglearter og der er 164 blomsterarter, og i havet er der pga. Golfstrømmen masser af fisk, sæler og hvaler.
Foredragsholderen har i somrene 2016 og 2019 været på ekspedition på Svalbard.
26.02.25 Irakisk Kurdistan - en overset perle af kultur og venlighed v. Lone Valentin & Vibeke Frederiksen
Irakisk Kurdistan har selvstyre og er et territorium nogenlunde på størrelse med Danmark. Det er en overset perle klemt inde mellem alle urolighederne i Syrien, Tyrkiet, Iran og Irak.
Fire nysgerrige veninder drog til Irakisk Kurdistan og rejste rundt sammen med en lokalguide vi havde booket. Under foredraget vil du få et indblik i områdets historie og den komplekse politiske situation, hvor der ikke finde en eneste kurdisk familie, der ikke har mistet mindst ét familie medlem i løbet af de mange krige og forfølgelser, som de har været ramt af de seneste årtier.
Desuden vil du høre om religiøse helligdomme blandt andet yazidiernes Lalish, som svarer til muslimernes Mekka samt Amediye, hvorfra man mener, at de 3 vise mænd stammer. Du vil også se og høre om resterne af et af Saddams tidligere paladser, imponerende natur og storslåede sneklædte bjerge. Mest imponerende på denne tur var imidlertid de venlige og gæstfrie kurdere, som lærte os at lave et par kurdiske retter.
26.03.25 Motorcykeltræk gennem Sverige v. John Andersen
John Andersen har endnu en gang sat sig på sin lille Honda motorcykel for at foretage en opsøgenderejse. En fascination af både destinationen og af trækkende gæs driver ham afsted på en over 12.000 kmlang rejse op gennem vort naboland Sverige. Rejsen er inspireret af Selma Lagerlöfs berømte historie omdrengen, Nils Holgersson, der flyver afsted på nakken af Morten Gase og på vejen lærer mere og mereom sit store fædreland. To somre har det taget John at tilbagelægge Nils Holgerssons rute helt fra Skånei syd til Lapland i nord.
På turen besøger og beskriver han de omkring 200 destinationer, som Selma Lagerlöf beretter om i dengamle børnebog. John besøger slotte, kirker og klostre og vi hører om hvad der er foregået her igennemhistorien. John kommer til gamle mineområder og til imponerende slusesystemer, og han kører gennemuendelige granskove og langs landets smukke skærgårde. Han nyder den svenske højsommers lysenætter, og varme og sol, men han bliver også drivvåd og kold i perioder med voldsom regn. Men overaltpå sin rute møder han gæstfrie mennesker og de får en snak om livet og om hans rejses formål - og Johnfotograferer dem og printer små polaroid-fotos ud til dem - til stor forundring og glæde - fotos, somogså er vist i bogen.
Det er en forunderlig rejse, og en fortælling til god inspiration og lærdom for alle, ikke mindst de, derønsker at besøge vores store nabo.
Kursusdetaljer
445 kr./person
Underviser
Helge Kamp
445 kr./person
Tilmeld kursus