Foredrag "10 ting jeg har lært af min psykolog"
10 ting, jeg har lært af min psykolog: Et foredrag om at opdage, opbygge og udbygge sit selv.
Et stresskollaps i 2015 førte Lone Rasmussen op til den ældre psykolog Søren.
Terapiforløbet blev starten på ugentlige samtaler med den hvidhårede Søren, der med sine varme blå øjne, dybe ro, skarpe observationer og indtog rollen som professionel far..
Gennem +370 terapi- og samtaletimer har alle aspekter af et moderne kvindeliv været på bordet: Stress, valg af kærester, vedligeholdelse af kæresteforhold, håndtering af forældrekonflikter, børneopdragelse og spiritualitetens rolle i et liv, hvor evnen til at tage personligt ansvar er altafgørende - og til tider svært. Publikum præsenteres for de 10 mest anvendelige sætninger fra Lones psykolog, som giver den enkelte hjælp og støtte til at navigere i tilværelsen. Tonen i foredraget er let og humoristisk og kan ikke erstatte kvalificeret terapi, men tjene som opmuntring og inspiration til at tage sig af sig selv og se på sine problemer som veje - og vildveje - ind til sig selv.
De anvendelige livskloge læresætninger, indeholder foredraget et råd til, hvordan man finder en god terapeut, hvis man selv vil gå ad den vej - ellers er foredraget et fremragende eksempel på, at man kan lære noget af andre menneskers erfaringer.
Lone Rasmussen er grundlægger af dansefestkonceptet Karmaklubben og forfatter til bøgerne 'Fra pæn pige til Powerprinsesse' og 'Slip Slikket' og har privat praksis om hypnoterapeut.
Kursusdetaljer
185 kr./person
Underviser
Lone Rasmussen
185 kr./person
Tilmeld kursus