Den 3. alder, gør den til livets bedste

Det er lykkedes os at få fat i forfatter Hanne Faldborg, der fylder sale i hele landet med foredraget ”Den 3. alder, gør den til livets bedste".
Bogen er skabt som en regulær værktøjskasse. Inspiration og nye vinkler til velfungerende seniorer. Værktøjer og løsninger til triste og ensomme. Man behøver ikke gå i stå, fordi man bliver gammel, men man bliver gammel, hvis man går i stå, siger en forsker i bogen. Foredraget er foder til hjernen, men båret af humor, vid og bid - deltagerne får i den grad motioneret lat­ter­mus­k­ler­ne.

Vor tids pensionister har fået en hel generation foræret - tyve år, hvor kroppens motor kører lydfrit - og DE blev den første generation, der ikke bare fortsatte forældrenes liv, men fik uddannelse og selvværd. Rigtig mange seniorer stortrives med de nye muligheder, men alt for mange kører fast i seniorlivets mangel på struktur. Alt det, der tidligere var fritid, skal nu pludselig fylde et døgn ud. En seminarielærer fortæller i bogen, at de første måneder var fantastiske, føltes som en regulær forelskelse, men så faldt han ned i et dybt hul, hvor han blev i flere år. Det var ikke bare tab af identitet og intellektuel sparring med kollegaer, en dag bemærkede han i spejlet, at han så gammel ud, og det var kommet snigende, uden at han så det. NU tog han sig sammen, og alle kan bruge den nemme løsningsmodel.

Kursusdetaljer

Seniorhus Odense, Toldbodgade 5-7, 5000 Odense C
Tirsdag, 19:00 - 21:00
1 lektion, 1 mødegang
Tirsdag 16. april, 2024
Holdnr.: 6424111187
AOF Center Odense

75 kr./person

186 ledige pladserTilmeld kursus

Underviser

Hanne Faldborg

75 kr./person

Tilmeld kursus